I mange retssager er det ikke kun en juridisk dommer, der skal tage stilling til skyld og straf. Her er der også brug for lægdommere, som kan sidde med som nævninge eller domsmænd – og kan sammenlignes en smule med det, du måske fra amerikanske tv-serier kender som en jury.
Netop nu leder Dragør Kommune derfor efter ti unge lægdommere mellem 18 og 30 år, der skal melde sig inden den 1. december. Der er allerede nok ansøgere til lægdommerjobbet fra de ældre aldersgrupper, men kommunen vil gerne sikre, at de unge er repræsenteret.
Alle kommuner skal have en liste med navne på borgere, der i en fireårig periode har sagt ja til at være lægdommere. Og så kan man blive indkaldt til en retssag cirka fire gange om året. Nogle retssager indeholder dog flere retsmøder.
Det er et såkaldt borgerligt ombud at være lægdommere, så hvis man har meldt sig til det, har ens arbejdsgiver pligt til at give en fri til opgaven, og man får udbetalt en lille kompensation fra domstolene.
Hvad kræver det at blive lægdommer?
Du skal ikke have særlig juridisk indsigt eller have et særligt job eller en særlig uddannelse. Du er kvalificeret, uanset hvad du laver, hvis du er borger i samfundet og kan bruge din sunde fornuft.
De officielle krav:
- Du skal være fyldt 18 år (og må ikke fylde 80 år inden udgangen af den fireårige valgperiode, du melder dig til).
- Du skal være dansk statsborger og være bosat i Dragør Kommune.
- Du skal kunne tale og forstå dansk.
- Du skal have en ren straffeattest
- Du skal være i fysisk og psykisk stand til at deltage i retsmøder og tage stilling til skyld og straf.
Hvad får du for det?
Du får 1.100 kroner om dagen (og 120 kroner per nat), du er væk fra hjemmet for at deltage i et retsmøde. Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du også dækket dine transportudgifter.
Hvad går opgaven ud på?
- Når du er valgt som lægdommer, får du besked og kommer til et intromøde i Københavns Byret.
- Derefter bliver du indkaldt cirka fire gange om året til at deltage i en retssag. Alt efter hvad det er for en straffesag, kaldes din rolle to forskellige ting – du kan være nævning eller domsmand. Men det er det samme, du skal: Sidde i en jury og assistere de juridiske dommere i at afgøre, om en tiltalt er skyldig eller uskyldig, og finde ud af, hvilken straf vedkommende skal have.
- I domsmandssager kan du med mindst tre dages varsel blive indkaldt som domsmand i sager, hvor anklageren kræver fængsel, og den tiltalte nægter sig skyldig.
- I nævningesager kan du med mindst en uges varsel blive indkaldt som nævning i mere alvorlige sager som volds- eller drabssager, hvor der typisk kræves fængsel i fire år eller mere. Her skal I først tage stilling til skyldsspørgsmålet. Og siden til strafudmåling.
Hvad skal du vide, før du melder dig?
- Rent praktisk bliver du indkaldt som lægdommer til en retssag via digital post. I hastetilfælde – hvor de akut har brug for dig – ringer de.
- Når du er udpeget som lægdommer, har du pligt til at møde op, når du bliver indkaldt til en sag. Du skal have særlige og tungtvejende grunde til at melde afbud.
- Du skal være neutral i din fremtoning, når du møder op som domsmand og nævning og må for eksempel ikke møde i gennemsigtigt tøj, bære kasket eller badesandaler. Du bør heller ikke møde i tøj, vise tatoveringer eller bære smykker, der signalerer politiske holdninger eller lignende. Og du må ikke medbringe mobiltelefon, mad eller drikkevarer i retssalen.