Bach-livestream på storskærm i kirke

Publikum kunne følge med i både hænder og fødder, da organist Erik Kolind søndag eftermiddag spillede musik af Johann Sebastian Bach i Store Magleby Kirke.

F
Af Freja Bundvad
| | 2 min læsetid
/ 2

Søndag den 4. oktober var der ikke kun noget for ørerne, da Store Magleby Kirkes organist Erik Kolind gav koncert med musik af Johann Sebastian Bach. Publikum kunne nemlig også følge med i, hvordan musikken blev til.

Med kameraer placeret ved orglet blev både organistens hænder og fødder vist direkte på en storskærm foran alteret. På den måde fik publikum et indblik i arbejdet bag de toner, der fyldte kirkerummet.

Inden koncerten introducerede Erik Kolind musikken og fortalte om Bachs særlige evner som komponist. Herefter fulgte et program med både mindre kendte værker og nogle af de melodier, der i dag hører til blandt den klassiske musiks største hits.

Fire koncerter i efteråret

Koncerten var den første af fire, som Store Magleby Kirke afholder i løbet af efteråret. Koncertrækken har den samlede titel »Teologien i musikken«, og den sætter fokus på, hvordan tro og spiritualitet gennem musikhistorien har inspireret komponister og sat deres præg på musikken.

Hver koncert begynder med en halv times introduktion, hvor publikum bliver præsenteret for musikken og tankerne bag den.

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser