LEDER: Nogle artikler er nemme at skrive. Her giver kilderne og historien sig selv. Andre er sværere. Som denne og sidste uges artikler om Sølyst.
For det første er det altid en afvejning, om en historie er så vigtig, at det er i orden at bruge anonyme kilder. Vi skal være overbeviste om, at vi ikke kunne få samme viden på anden vis. Og samtidig sikre os, at alle kilder ved, hvad de går ind til ved at tale med os.
For det andet er der aldrig noget, der kun er sort eller hvidt. Når nogen kommer til os med historier, skal vi altid gå ind i dem med ønsket om at se alt fra alle mulige vinkler. Vi skal overveje motiver og interesser. Vi skal også være bevidste om, at uanset om vi afdækker fejl i konkrete situationer, systemer eller organisationer, er der mennesker bag. Vi skal selvfølgelig gøre alt for, at de, der kritiseres, får en reel mulighed for at svare på kritikken. At ingen bliver hængt unødigt ud. Men vi skal også overveje de grå nuancer.
For det tredje kræver det en arbejdsindsats ud over det sædvanlige, når hele vores journalistiske team – ved siden af den daglige nyhedsproduktion – researcher og interviewer på en sag hen over flere måneder. Bruger tid på at interviewe mange kilder – adskillige gange. Læser rapporter, analyser og lovgivning. Søger aktindsigt og gennemgår skemaer, statistikker og mails.
Til sidst sidder man tilbage med et skrivearbejde, hvor alle ender skal mødes. Hvor historiens væsentlighed og detaljer skal stå klart for læserne. Hvor alle kilder, der har ønsket det, skal komme til orde. Hvor vi kun skriver det, vi har dokumentationen for.
I forhold til Sølyst-artiklerne har vi ro i maven. Vi ved, vi har gjort vores arbejde grundigt. Vi ved, at vi hele vejen igennem har haft historiens væsentlighed for borgerne – ikke sensationen – for øje.
Alligevel har vi vendt det hele utallige gange på redaktionen. Enkelte har vist også haft en søvnløs nat eller to. For uanset hvor mange vinkler og perspektiver, vi får med, vil der være nogen, der mangler. Uanset hvor fair, vi forsøger at behandle kilderne, vil der være nogen, der ikke får sagt det, de vil. Især, når Dragør Kommune ikke kan eller vil udtale sig konkret om noget i sagen.
Hele tiden er vi dog vendt tilbage til dette: Dragør Nyt er til for borgernes skyld. Vores opgave er at belyse alt det gode og sjove i vores dejlige lokalsamfund. Men også det svære. Også fejlene.
Vi har en journalistisk forpligtigelse til at gå kritisk til værks og lægge fakta frem. Vi skal ikke selv dømme, men klæde borgerne på til at tage stilling på et oplyst grundlag. Hvis det hele var nemt, gjorde vi ikke vores arbejde.
HAS