Som lokaljournalist er det en del af arbejdsbeskrivelsen at komme rundt i lokalområdet og dokumentere, hvad der sker. Det er de opgaver, jeg holder mest af. Dels fordi det er en god anledning til at lære dragørborgerne endnu bedre at kende, dels fordi det næsten altid er sjovere at være ude, hvor tingene sker, end at sidde på et kontor og skrive om dem.
En sjælden gang imellem opstår muligheden for at kombinere arbejde og familieliv. Og sådan en mulighed så jeg mit snit til at gribe mandag i efterårsferien.
Det er efterhånden blevet lidt af en lokal tradition i de kortere skoleferier, at børn i alle aldre kan mødes og udfolde sig fysisk til Aktiv Leg i Hollænderhallen. Denne efterårsferie var ingen undtagelse, og fra mandag til fredag mellem klokken 9 og 15.30 var idrætshallen åben for byens børn og deres voksne. Der var gratis adgang, og selvfølgelig skulle lokalavisen forbi for at tage nogle stemningsbilleder.
Men i stedet for bare at trække kameraet om halsen og lege fluen på væggen besluttede jeg mig for selv at deltage på lige fod med de andre familier.
Så jeg smurte en madpakke, tog min ni måneder gamle datter under armen og drog til Aktiv Leg.
Fuld fart i hallen
Der var allerede godt gang i den store idrætshal, da vi kom. Langs væggene lå sko og overtøj mellem stole, hvor forældre og bedsteforældre kunne tage et hvil og holde øje med deres medbragte børn, der boltrede sig på de forskellige stationer.
Gymnastikredskaber og madrasser var trukket frem. Ved indgangen var badmintonnettene hejst, og ketsjere og fjerbolde lå klar til fri afbenyttelse. Bolde var der også nok af, og der var sat mål og kurve op til blandt andet fodbold, basket og floorball. I den fjerneste ende af hallen var der en oppustelig springbane, hvor de mere modige kunne kaste sig ud i akrobatiske øvelser. Og mellem det hele susede børn frem og tilbage med fuld fart på.
Som mor til et ret lille barn blev jeg først en smule overvældet. Måske havde det været mere praktisk at vente, til min datter havde lært at gå, før jeg slap hende løs et sted med så højt et aktivitetsniveau.
Min datter var tydeligvis af en anden mening. I samme sekund, jeg satte hende på gulvet, kravlede hun ivrigt afsted efter en bold.
Vi var ikke helt alene om projektet. Jeg havde lokket en kollega og hendes to døtre på seks og otte år med, og de havde heldigvis også lyst til at bruge et par timer af efterårsferien på Aktiv Leg.
De to store piger tog hurtigt den mindste deltager under deres vinger og hjalp hende med at udforske hallen. Der blev snurret rundt i en snurretop på størrelse med børnene selv, kravlet om kap og kastet med bolde.
På springbanen var aldersforskellen lidt sværere at ignorere. Her øvede de to store piger sig i kraftspring og saltomortaler, mens min datter måtte nøjes med rollen som begejstret tilskuer. Med store øjne fulgte hun deres spring og kvitterede med klapsalver og begejstrede hvin.
En effektiv formiddag
Sådan gik formiddagen med grin og bevægelse på tværs af alder. For de to store piger var hallen en legeplads med plads til at løbe, springe og prøve kræfter med redskaberne. For den mindste viste det sig, at man hverken behøver at kunne gå eller slå en vejrmølle for at få noget ud af Aktiv Leg.
Og for den udsendte journalist stod det hurtigt klart, at det er svært at skrive noter til en reportage, når ens ni måneder gamle medreporter kravler målrettet i den modsatte retning.
Efter halvanden time var det tid til at pakke sammen. En snack og en ren ble senere blev min datter placeret i autostolen. Hun sov, før jeg nåede at spænde hende fast.
