Alkohol til debat: Drop cykeltur – og følg løbende op på forældreaftaler

»Det er vigtigt, at kommunen er optaget af det her og har en strategi for misbrugsforebyggelse, og det vil jeg gerne anerkende. Men skolebestyrelsen på Dragør Skole ønsker, at indsatsen skal systematiseres mere. Lige nu afhænger det meget af den enkelte klasse og den enkelte forældregruppe, hvornår man taler om alkohol, nikotin og andre rusmidler og laver faste aftaler,« siger Nelle Seiersen, formand for Dragør Skoles skolebestyrelse.

Hun og resten af skolebestyrelsen har sendt et høringssvar til Dragør Kommunes strategi for misbrugsforebyggelse, der særligt har fokus på unge fra 6.–10. klasse.

Hun hilser velkomment, at der på rigtig mange klassetrin er rammer for konkrete aktiviteter for både unge og forældre, som har fokus på alt fra digital trivsel til alkohol og nikotin samt andre rusmidler. Men hun efterlyser en tidligere start og en større sammenhæng i forhold til især indsatsen omkring alkohol.

»Der lægges op til, at man har de første foredrag og forældremøder om alkohol og nikotin i 7. klasse, men derefter er der ikke faste rammer for, hvordan man følger op på forældreaftaler i en klasse. Vi mener, at man bør tage den her snak allerede i 6. klasse. Og så bør man følge op på det på forældremøderne hvert år herefter. Det er afgørende, at man løbende snakker om: Hvor er vi henne? Hvor kan der være behov for, at vi justerer? Er der udfordringer i fællesskabet?« siger Nelle Seiersen.

Hun har selv oplevet, hvordan disse snakke forældrene imellem bliver meget svære, når der først er opstået grupperinger blandt de unge. De bliver hurtigt delt op i grupper, der drikker og dem, der ikke drikker. Ligesom forældrene bliver delt op i to lejre.

»Det er svært at få gjort noget ved og svært at tale om,« siger hun.

Ansvaret skal flyttes

Skolebestyrelsen på Dragør Skole mener grundlæggende, at ansvaret for, hvornår man skal begynde at drikke, skal flyttes fra de unges skuldre og over på forældrenes. Alle unge har lyst til at være en del af fællesskabet og tager derfor ikke nødvendigvis stilling til, om det er sundt eller rart at drikke eller ej. Frygten for at blive drillet eller ligefrem ekskluderet af klassekammeraterne vejer tungere end anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og statistikker fra Kræftens Bekæmpelse, oplever Nelle Seiersen.

Men er det så ikke netop forældrene, der selv skal flytte ansvaret over på sine skuldre? Hvorfor skal kommunen og skolerne overhovedet blande sig i det her?

»Skolen har adgangen til forældre og elever og kan dermed lave rammer, der sikrer, at alle bliver informeret om nyeste evidensbaserede viden om alkohol, at man får lavet aftaler om alkohol, som også bliver genbesøgt. Vi kan ikke flytte en kultur med nogle enkelte forældrekræfter. Det kalder på, at kommunen tager ansvar og siger: Sådan her skal vi gøre. Som kommune har man også en stor interesse i at ændre kulturen – man har et samfundsansvar for at gå forrest og sikre, at vores unge får den bedst mulige start på voksenlivet – og hvis vi ikke forebygger, kommer det til at koste penge i den anden ende,« lyder det fra skolebestyrelsesformanden.

Følg op på linjen

Nelle Seiersen mener, at Dragør Kommune allerede har lagt en fornuftig linje med alkoholfrie fester for 6.–8. klasse og en ny fællesskabsfest på 9.- og 10.-klassernes sidste skoledag. Og i misbrugsstrategien slår kommunen fast, at målet er at udskyde de unges alkoholdebutalder og sænke de unges alkoholforbrug.

»Men hvis man mener det her, er man nødt til at følge op. Og afsætte de ekstra ressourcer, det vil kræve. Meget kan gøres ved, at man afsætter lidt ekstra tid til forældremøder fra 6.–9. klasse. Her har forældrene mødepligt, og derfor er der grundlag for stort fremmøde og mulighed for at lave holdbare aftaler. Til foredrag og infoaftener er det kun dem, der er interesserede, som kommer,« siger Nelle Seiersen.

Nordstrandskolens skolebestyrelse har også sendt et høringssvar til misbrugsstrategien, og her bakker man også op om kommunens ambition om at udsætte de unges alkoholdebut og reducere forbruget. Men skolebestyrelsen advarer mod, at den enkelte skole eller skolens medarbejdere ikke indirekte skal gøres ansvarlige for elevernes alkohol- og nikotinforbrug uden for skolen.

»Det bør derfor ikke alene være forbruget, der anvendes som mål for skolens succes. Der bør også lægges vægt på de forhold, som skolen og kommunen reelt kan påvirke, eksempelvis elevernes oplevelse af fællesskab, socialt pres, handlekompetence, viden, forældresamarbejde og tidlig opsporing af mistrivsel og problematisk brug,« lyder det blandt andet i høringssvaret.

Tid til at være modig

Når kommunen og skolerne har sat rammerne, er det forældrenes tur til at være modige. Til at indrømme, at ting har ændret sig, siden vi var unge. At vi ved meget mere om alkohols skadelige effekter. At det er ok at sige nej til sit barn. Også selvom det bryder med mange års traditioner. Det mener i hvert fald Nelle Seiersen.

»Vi skal turde gentænke tingene, selv om der er mange følelser i dem. Også den famøse cykeltur rundt til forældrene på sidste skoledag. Skal vi have den? Skal den droppes? Kan vi gøre noget helt andet? Her kan kommunen og skolen igen være med til at opfordre til og sætte rammerne for, at der skabes nye traditioner. Måske protesterer de første unge, der skal undvære cykelturen. Men om få år er den glemt og ikke savnet. Så er det kun forældrene selv, der kan huske den,« siger hun.

Skoler og foreninger skal spille sammen

Hun mener i øvrigt også, det er vigtigt, at Dragør Kommune – som man har haft succes med i andre kommuner gennem projektet Fælles om ungelivet – er primus motor i at sikre, at alle voksne omkring de unge spiller efter de samme regler. Så de unge, uanset om de kommer til en skolefest, er til fodboldafslutning eller på weekendtur med svømmeklubben, møder voksne, der igennem deres adfærd bakker op om, at alkohol ikke er en naturlig del af at være 14, 15 eller 16 år.

»De unge skal møde den samme holdning derhjemme, i skolen, i sportsklubberne og foreningerne. Det batter først, når vi alle bakker op om, at alkohol aldrig skal være adgangsbilletten til fællesskabet. At det er naturligt at sige nej,« siger Nelle Seiersen.

Det samme peger skolebestyrelsen på Nordstrandskolen på. De mener, at skolen kan bidrage væsentligt, men ikke alene ændre hverken alkohol- eller nikotinkultur.

»Børn og unges rusmiddelkultur formes også af forældre, fritidsliv, ungdomskultur og det omgivende samfund. Der er derfor behov for et fælles voksenansvar, hvor kommune, forældre, skole, fritidsliv og relevante forebyggende aktører har tydelige og forskellige roller,« lyder det i høringssvaret.

Skolebestyrelsen på Store Magleby Skole har ikke sendt et høringssvar til den nye misbrugsstrategi og har ingen kommentarer til den.