Da en gruppe af bedsteborgere i 1906 gik sammen om at stifte Dragør Borgerforening, var det med store planer for lokalområdet. Der skulle bygges et alderdomshjem i Dragør.
Den slags var endnu ikke en del af velfærdsdanmark, så den private forening finansierede byggeri og drift af bygningen, der kom til at ligge på hjørnet af Kastanie Allé og Nyby.
Dermed havde Dragør Borgerforening placeret sig solidt i den voksende kystby på Sydamager. I de mellemliggende år har det ikke myldret med ejendomskøb, bortset fra, at foreningen relativt tidligt købte Beghuset som kombineret foreningshus og restaurant til bortforpagtning.
Men i år har foreningen markeret sit 120 års jubilæum ved at købe den nedlagte Dragør Bio med det mål at overlade forpagtningen til Dragør Biografforening.
Rejsen fra alderdomshjem til underholdningscentrum afspejler på sin vis den rejse, foreningen har taget de seneste ti år.
Her har den nyligt afgåede formand Jørn Steen Larsen forsøgt at ruske op i den gamle forening – med flere arrangementer og en yngre medlemsskare.
»Da jeg kom til for ti år siden, var foreningen gået lidt i sig selv. Den kørte i hvert fald på et meget roligt niveau«
Jørn Steen Larsen
»Da jeg kom til for ti år siden, var foreningen gået lidt i sig selv. Den kørte i hvert fald på et meget roligt niveau. Det var de samme mennesker, der sad her til møderne, der var ikke ret mange, og det var de samme arrangementer, vi havde på de samme tidspunkter år efter år. Det var noget af det første, jeg lavede om på. Vi fik flere forskellige typer arrangementer, og vi skar ned på antallet af møder. Samtidig gik jeg i gang med at tale med folk, så vi kunne få skiftet lidt ud i bestyrelsen og få nogle yngre mennesker til,« siger han.
»Fællesskab på tværs«
Yngre mennesker er i borgerforeningssammenhæng ikke nødvendigvis de 20-30-årige, men dem, hvis børn er flyttet hjemmefra eller i hvert fald er gamle nok til, at de skal have deres forældre hjemme hver aften. Sådan en som 55-årige Tore Niedel, der netop har sat sig i formandsstolen. »Hvis jeg skal pege på grundværdien i borgerforeningen er det, at den giver et fællesskab på tværs af både alder, forskellige professioner og social status. Det vigtige er det arrangement, du kommer til, ikke hvem du er,« siger han.
Hans egen vej ind i foreningen var gennem aktivitetsudvalget, der planlægger de ting, der sker gennem året. Det blev han medlem af for syv år siden sammen med sin kone Hege. Men han skulle nærmest tvinges – eller i hvert fald narres – ind i foreningsarbejdet. Det skete via den årlige fugleskydning – et socialt arrangement, der er en smule fredeligere, end navnet antyder.
»Kim og Charlotte, der havde restauranten i Beghuset dengang, tvangstilmeldte min kone og mig til fugleskydningen, og på den måde blev vi indmeldt i foreningen,« siger han og tilføjer, at han indtil da ikke havde de store tanker om den gamle forening.
»Da jeg flyttede til byen, havde jeg ideen om, at foreningen var støvet og klikedannende og fyldt med meget gamle mennesker«
Tore Niedel
»Da jeg flyttede til byen, havde jeg ideen om, at foreningen var støvet og klikedannende og fyldt med meget gamle mennesker. Foreningen var måske under forandring på det tidspunkt, men det havde den ikke været god nok til at komme ud over rampen med. Så det gav en stemning af at være en lidt lukket kreds,« siger han.
Kultur og støtte
I dag er både bestyrelse og medlemsskare mere blandet end dengang, bekræfter Jørn Steen Larsen, der selv har taget konsekvensen af sit eget ønske om fornyelse.
Han har nemlig rundet de 80 år og har derfor forladt formandsposten – selv om han forbliver i bestyrelsen.
»Når jeg selv sidder og råber på yngre mennesker, må jeg selv vise den respekt, der ligger i at sige, at min tid er kommet,« siger Jørn Steen Larsen.
For Tore Niedel kommer formandsskabet til at handle om at beholde og udvikle den nyvundne bredde i medlemsskaren. Men det er relativt let at vække interessen hos potentielle medlemmer, vurderer han.
»Når jeg selv sidder og råber på yngre mennesker, må jeg selv vise den respekt, der ligger i at sige, at min tid er kommet«
Jørn Steen Larsen
»Vi var på koloni med vores yngstes klasse, og hen på aftenen snakkede vi forældre sammen. Der kom omkring ti nye medlemmer inden for en halv time,« siger han.
»Selv hvis man ikke når nogle af vore arrangementer, drejer det sig om, at de har betalt fire kroner om ugen, og pengene går til nogle af de foreninger, deres børn måske er medlemmer af,« uddyber Tore Niedel.
Gule ærter og cocktails
Dragør Borgerforening blev stiftet med velgørenhed for øje – men som de fleste andre borgerforeninger også for at støtte op om lokale håndværksmestre og andre bedsteborgere.
»Men i dag er det mere en kulturel forening, der samtidig er en form for støtteforening til ungdomsorganisationer og andre små foreninger, der har brug for penge. Vi er en nonprofit-forening, så det meste af overskuddet går videre til andre,« siger Jørn Steen Larsen.
Tore Niedel er begejstret for muligheden for at præsentere forskelligtartede arrangementer.
»Vi har alt fra traditionelle arrangementer, hvor vi spiser gule ærter, over cocktailaftener og til forskellige foredrag. Og så har vi masser af musik. Vi kommer rigtig bredt ud,« siger han og fremhæver også samarbejdet med helt unge, lokale musikere.
»Vi har haft Musikskolen hernede for at spille til arrangementer. Jeg har været så heldig, at min egen datter har været her og spille et par gange. Til vores jubilæum havde vi fire musikskolebands, og det lokale kor har også været hernede for at synge,« siger han og tilføjer:
»Så vi støtter både kulturen økonomisk og ved at stille en scene til rådighed.«
Arrangementer af forskellig art er omdrejningspunktet året igennem. Ikke som indtægtskilde, men som en del af foreningens kulturelle formål – og som medlemspleje.
»Vi skal ikke tjene på vore arrangementer, vi skal helst heller ikke tabe for meget, for så er det ikke bæredygtigt i længden,« siger formanden.
»Men arrangementerne er vigtige, fordi de er med til at holde os relevante for både vore egne og de nye generationer,« fortæller han.
Magtfaktor
Et fast arrangement er, at den nyvalgte borgmester kommer ned for at tale, når der er gået tre måneder af borgmesterperioden. Det kan tale ind i en fortælling om borgerforeningen som et sted, hvor byens netværk mødes – en slags underliggende magtfaktor.
»Det er forståeligt, at folk kan tro det, for der er mange, der går igen på medlemslisterne hos både det borgerlige skyttelaug og Dragør Borgerforening, og så sidder man pludselig i to stærke foreninger,« siger Jørn Steen Larsen.
Tore Niedel peger på, at foreningens indflydelse alene ligger i medlemstallet, der på få år er steget fra 350 til næsten 800.
»Jeg er ikke i tvivl om, at borgerforeningen i gamle dage har haft direkte politisk magt. Men i dag har vi indflydelse på samme måde som andre store foreninger. Jeg tror, at vi for eksempel bliver overgået af boldklubben i indflydelse, fordi den har endnu flere medlemmer. I dag er magt et forkert ord, men jeg tror, at vi har bevågenhed i kommunen, fordi vi danner kulturelle netværk på tværs,« siger han.
»Jeg er ikke i tvivl om, at borgerforeningen i gamle dage har haft direkte politisk magt. Men i dag har vi indflydelse på samme måde som andre store foreninger«
Tore Niedel
En time ekstra
For den personlige kontakt til naboer – i den bredeste forstand, for borgerforeningen har medlemmer fra hele kommunen og såmænd også fra områder uden for postnummer 2791 – er engagementet i foreningen til gengæld guld værd, fortæller Tore Niedel.
»Da vi begyndte at komme til de første arrangementer, oplevede vi pludselig, at nogle af de ældre i Dragør, som vi måske så som en lidt lukket gruppe, komme over gaden for at sige goddag og snakke. Så man får et netværk på tværs af rigtigt mange kategorier, og det, synes jeg, er en af de største værdier, vi får her,« siger den ny formand, mens den gamle supplerer:
»Jeg har altid sagt til min kone, at vi skulle lægge en ekstra time til, når vi skulle ud at købe ind, fordi der altid var nogle, man skulle tale med.«
