Jeg ved ikke, om Dragør Nyt har fået opklaret mysteriet vedrørende »brummelyden«.
Men her kommer lige et par fakta, som jeg tror, de fleste ville kunne forstå.
Kort introduktion af mig selv: Jeg er produktionsingeniør fra DTU Ballerup, og jeg har boet i Dragør hele mit liv.
Jeg har en stor personlig interesse i større maskineri. Vi har alle prøvet at høre lyden af en ældre amerikaner-bil, hvis motor holder i tomgang (600-700 omdr/min). Denne motor-resonans kan høres flere hundrede meter væk, på trods af, at den 8-cylindrerede motors slagvolume kun er på ca. 7 liter (7000 ccm/400 Cui).
Et større containerskibs hovedmotor (f.eks. den kendte 14-cylindrede Wärtsilä-Sulzer RTA96-C) har et samlet slagvolumen (deplacement) på omkring 25.480 til 25.592 liter. Hver enkelt cylinder bidrager med ca. 1.820 liter per gennemløb.
Motorens specifikationer
Cylinderantal: Op til 14 cylindre i række. Boring (diameter): 960 mm (0,96 meter). Slaglængde: 2.500 mm (2,5 meter). Slagvolumen pr. cylinder: ~1.820–1.828 liter. Samlet slagvolumen (14 cyl.): ~25.500 liter. Effekt: Omkring 107.390 hk (80.080 kW) ved 102 omdr./min.
Denne enorme motor med det meget lave lave omdrejningstal kan høres mange kilomemter væk. Mysteriet er løst, så nu kan vi bruge tiden på noget andet ...
God sommer
Med venlig hilsen
Daniel Betz