»Hvis jeg skal lægge mine penge på noget, vil det være skibstrafikken på Øresund.«
Sådan lyder det fra Erik Thysell, seniorspecialist i akustik, støj og vibrationer hos FORCE Technology, der forsker i og analyserer teknologiske muligheder og udfordringer.
Dragør Nyt har forelagt ham det kort, vi har fået lavet, hvor alle borgerhenvendelser om en lavfrekvent brummelyd, er samlet. Her kan man se, at lyden høres mange forskellige steder i kommunen og på mange forskellige tidspunkter af døgnet. Dog oftest i stille vejr.
»Jeg kan jo heller ikke være 100 procent sikker på noget. Men det lyder meget plausibelt, at den lavfrekvente lyd skulle komme fra skibe, der passerer på Øresund. For skibstrafikken er kontinuerlig, og skibsmotorerne kan netop afgive en lavfrekvent lyd, der kan høres langt væk. Lyd kan sagtens rejse langt – for eksempel 5–6 kilometer hen over vandet, og derefter kan det fortsætte flere kilometer ind på land,« forklarer Erik Thysell.
Lyd rejser længere hen over vandet
Hvor kraftig en lyd opfattes, og hvor langt den rejser, kommer an på vejret. Men når lyden rejser hen over vand, kan den forstærkes.
»En skyfri, vindstille nat vil normalt være det mest optimale vejr at høre og måle lyd. Jo tættere på natten, jo længere kan lyd rejse, fordi der ikke er så meget baggrundsstøj. Især, hvis det er skyfrit. Skyer sørger nemlig for at holde på temperaturen, så den ikke falder så meget ved jorden. Og så går lyden opad. Men hvis det er skyfrit, er der ikke noget til at holde på temperaturen, og så bliver den lavere, hvilket får lyden til at bevæge sig nedad. Og hvis lyden så rammer en hård overflade som havoverfladen, kan den rejse længere, fordi den ligesom studser eller skøjter hen over vandet,« lyder det fra lydeksperten.
At flere har hørt den lavfrekvente brummelyd om aftenen og i nærheden af vandet, peger dermed kraftigt på skibene.
Undersøg andre byer langs Øresund
Erik Thysell har også selv oplevet, hvor langt lyd kan rejse over vand i stille, klare aftentimer.
»Jeg stod en nat og skulle lave støjmålinger på tværs af Roskilde Fjord. Og da kunne jeg stå på den ene side – ved Gjershøj – og høre bilerne på vejen, der gik bagved Risø på den anden side af fjorden. Og der er mindst syv kilometer,« forklarer han.
Erik Thysell mener, at hvis man skal slå flere streger under skibstrafikken som kilde til den lavfrekvente brummen, så bør man undersøge, om borgere i for eksempel Limhamn på den anden side af Øresund også hører den. Og om man længere op ad den sjællandske kyst ud til Øresund også rapporterer om en konstant, lavfrekvent brummelyd. Så dette spor vil Dragør Nyt selvfølgelig forfølge.
Lufthavnen er usandsynlig
Borgerne i Dragør har selv haft mange teorier, og flere har – som man kan se i boksen her på siden – også lavet beregninger og analyser, som de har sendt til Dragør Nyt.
Mange peger på skibstrafik, men der er også en del, der peget på lufthavnen som mulig brumme-kilde. Men her mener Erik Thysell dog ikke, at forklaringen ligger.
»Lufthavnen kan selvfølgelig ikke udelukkes. Men støjen fra jetfly er ikke så lavfrekvent. Og de larmer mest under start og landing, så det er ikke en konstant lyd. Derfor har jeg svært ved at se, at den brummelyd, borgerne beskriver, stammer herfra,« siger han.
I øvrigt forklarer han, at forskningen ikke er entydig på, om lavfrekvent lyd opfører sig identisk med højfrekvent lyd. Der er nogle målinger, der tyder på, at lavfrekvent lyd måske ikke er så vindfølsom som højfrekvent lyd – selv om borgerne i Dragør godt nok beretter om mest brummen i stille vejr.
Borgernes detektivarbejde
Flere borgere har også leget detektiver for at finde ud af, hvor den lavfrekvente brummelyd, som minimum 30 forskellige borgere i Dragør har rapporteret om til Dragør Nyt. Vi bringer her et uddrag, fordi de har interessante perspektiver og beregninger at byde på:
A: En borger – uddannet matematiker – havde bemærket, at det blæste mere, når han var ude og løbe i Dragør. Og han har lavet en beregning ud fra DMIs vejrarkiv, der viser, at juni og juli i år havde cirka 80 procent mere sydgående vind end de forrige fem år – og det er særligt i nattetimerne 22–07. Han mener, det øger lydniveauet fra lufthavnen, når vinden peger mod Dragør.
B: En anden borger – uddannet ingeniør – skriver således: »Vi har alle prøvet at høre lyden af en ældre amerikaner-bil, hvis motor holder i tomgang (600-700 omdrejninger i minuttet). Denne motor-resonans kan høres flere hundrede meter væk. Et større containerskibs hovedmotor (f.eks. den kendte 14-cylindret Wärtsilä-Sulzer RTA96-C) har et samlet slagvolumen (deplacement) på omkring 25.480 til 25.592 liter. Hver enkelt cylinder bidrager med ca. 1.820 liter per gennemløb. Denne enorme motor med det meget lave omdrejningstal kan høres mange kilometer væk.«
C: En tredje borger – også en ingeniør – kommer med dette bud, der peger på skibe i Øresund, ligesom han kan høre skibe i Femern Bælt, hvor han har sommerhus: »Vi har sommerhus i Hummingen på Lollands sydkyst. Hummingen ligger 12 kilometer i luftlinje vest for Rødbyhavn. I Hummingen kan vi også høre meget lavfrekvente brummelyde om natten, hvilket har undret mig i årevis. Hummingen ligger nemlig langt ude på landet og bag et højt dige. Der er kun meget lidt trafik på de lokale veje, og slet ikke om natten. Der er absolut ingen industri, kraftværker, større gårde, lufthavne eller andre støjkilder i nærheden. Jeg er kommet til den konklusion, at støjen kommer fra skibstrafikken, især fra Rødby–Puttgarden. Forleden var jeg nede på diget og kunne høre brummen. Støjen er svær at retningsbestemme og er der kun på stille dage, hvor vinden ikke tager den.«
