Jeg var en tur på Asminderød Kirkegård mandag den 17. august. Her ligger min svigermor. På dagen ville hun være fyldt 100 år, så min hustru og jeg besøgte hendes gravsted med en buket, lidt refleksioner og tanker om tider, der var.
Når vi er på kirkegården, går vi som regel lidt rundt i det fredfyldte område og tager et blik på udviklingen – både den langsigtede, hvor titler, inskriptioner, udsmykninger med mere fortæller historier – og gemmer på endnu flere. Og den kortsigtede, hvor grave sløjfes, og de tomme pladser bliver flere.
Midt i tanker om traditioner, der ændres, og minder om stolte fag, der forsvinder – så står man pludselig og ser på en stor, smuk gravsten med en indgraveret illustration af en skater. Fortid møder nutid.
Derfra gik turen til min egen mor, der bor i Greve i det hus, min nu afdøde far byggede færdig i 1965. Hun er 87 år og forsøger det bedste at forstå den verden, der omgiver hende. Herunder brugen af en mobiltelefon. For i fredags skete det, der helst ikke skal ske i hendes univers. Nogen gravede et kabel over – igen. Og væk var den fastnetforbindelse, hun stadig bruger. Igen.
Arrogance og total mangel på forståelse var hendes oplevelse af teknikerbesøget, der slog fast, at det var på tide, hun kom ind i nutiden. Samt at de nok slet ikke ville reparere det igen, da hun formentlig er det sidste menneske i verden, der bruger det. Sådan cirka. Hun var temmelig ked af det og oprevet, men jeg tvivler stærkt på, at teknikeren registrerede den del i sin indrapportering.
Vi har tidligere (det er, som antydet, ikke første gang, det er sket) givet min mor en mobiltelefon, og hun kæmper med at få øjne, fingre og teknik til at gå op i en højere enhed, så hun eksempelvis kan ringe til lægen – hvilket blandt andet kræver indtastning af CPR-nummer, som for hende kan forekomme et ret uoverskueligt projekt med flere knapper, der skal lokaliseres på skærmen.
For god ordens skyld skal jeg nok pointere, at min mor er ved sine fulde fem. Hun har en hukommelse som en elefant, og hun kan gennemskue en svindler i telefonen på et splitsekund. Hun er ikke en stakkel. Hun er bare blevet gammel. Og vokset op og samlet livserfaringer i en verden, der ikke bevægede sig teknologisk fremad i det tempo, vi oplever i dag.
Hvorfor hele denne historie?
Vi på redaktionen stillede for et par år siden os selv spørgsmålet – har en lokalavis en plads i fremtidens verden? Eller måske rettere – hvad skal der til for, at en lokalavis – helt bestemt Dragør Nyt – har en sådan plads?
Svaret har vi givet os selv tre år til at finde. Vi er nu godt to år inde i den proces. Den avis, du modtager hver uge i din postkasse – og de historier, som du kan læse på vores hjemmeside på nettet – er et foreløbigt resultat af processen. I den kommende tid sætter vi på redaktionen fokus på, hvor vi står nu – og hvad der skal til, for at Dragør Nyt fortsat vil være en fast bestanddel af livet i Dragør.
Ligesom et gravsted på en kirkegård både kan signalere fortid og nutid, og som vi som mennesker i det rette tempo må tilpasse os den teknologiske udvikling, så er målet for Dragør Nyt både at bevare et historisk bånd og at være til stede for nutidens borgere i Dragør på en måde, som giver værdi for jer. Med de muligheder, der er i såvel den fysiske som den digitale verden.
Dragør Nyt er alle læsernes avis. Ja, det er hele kommunens avis. For godt en uge siden lancerede vi en læserundersøgelse. At få så mange svar og input som muligt fra jer læsere er helt essentielt for os, da det er jer og jeres brug af avisen, der er selve årsagen til, at vi overhovedet laver Dragør Nyt.
Derfor vil jeg – med store, blå og bedende øjne – spørge pænt og velopdragent, om jeg må få syv til ti minutter af din tid. Du kan ikke få minutterne igen – men du kan hjælpe os og alle andre, der holder af at læse Dragør Nyt, i den rigtige retning, så vi kommer godt i mål med at sikre et vedkommende og læseværdigt lokalt medie i fremtidens Dragør.
Du kan finde læserundersøgelsen ved at følge dette link.
Tak for tiden.
HAS