Idrætten fylder i Dragør – men er samtidig klemt

Hvis man putter penge i idrætsklubber og prioriterer dem politisk, så de kan få gode baner, trænere og faciliteter, kan de tiltrække og fastholde flere medlemmer.

Det betyder, at de kan klare sig bedre i konkurrencer, hvilket kan eksponere både klubben, sponsorerne og kommunen mere og være en win-win for alle.

Økonomiske indsprøjtninger betyder også flere aktiviteter og tilbud i klubberne, som dermed kan styrke deres position som hjemsteder for børn, unge, voksne og ældre – og sikre sundhed og livskvalitet.

Hvis man skal op på den høje klinge, er det sådan, den lokale sammenhængskraft ser ud, hvis erhvervsliv, foreningsliv og kommune spiller optimalt sammen. Hvor det hele – erhvervsudvikling, talentudvikling, sundhed, livskvalitet, bosætning – er i cirkulær udvikling.

Og det er dette drømmescenarie Joakim Thörring, formand for Dragør Tennis og Carsten Hein, der er forhenværende formand for Dragør Boldklub, tegner linjerne op for, da Dragør Nyt møder dem til en fælles snak.

Godt samarbejde med de lokale

Men lad os starte med nutidsscenariet for de to klubber, der har henholdsvis 100 og næsten 120 år på bagen.

»Samarbejdet med det lokale erhvervsliv fungerer udmærket. Men hvordan man skal lave det perfekte samarbejde mellem sponsorer og foreningsliv er en svær størrelse. For det, der ofte rykker noget, er når en enkeltperson eller virksomhed poster ekstremt mange penge i en klub. Som da Give blev danske mestre i tennis, fordi en lokal sponsor havde investeret i dem. Men det er jo ikke noget, man kan sætte på formel,« fortæller Joakim Thörring.

I Dragør Tennis har der dog altid været en folkelig opbakning, som også betyder, at man de sidste fire år har kunnet systematisere et samarbejde med lokale sponsorer.

»Vi sælger toårige sponsorater for 10.000 kroner, og så får man en windbreaker (et stofbanner med navn og logo, red.) op på hegnet rundt om vores baner. Vi giver dem også nogle stickers med 'Tak for støtten', som de kan bruge. Og så køber vi – når det gælder alt fra catering til præmier og gaver – ind hos vores sponsorer og opfordrer også vores medlemmer til at bruge dem,« forklarer Joakim Thörring.

Han oplever dog, at det er de samme trofaste sponsorer, de må opsøge gang på gang. Og at de er i konkurrence med alle de andre aktive sportsklubber og foreninger i Dragør, som har brug for penge – og som erhvervslivet naturligvis også gerne vil støtte.

Kæmper om de samme

Samme fortælling har Carsten Hein fra Dragør Boldklub, hvor de også oplever en stor velvilje fra det lokale erhvervsliv.

»Men vi har så den udfordring, at vi har 100 forskellige hold, som alle er ude og prøve at få 5.000 kroner til tøj og præmier fra det lokale erhvervsliv. Vi arbejder henimod at gøre noget mere centralt, så vi måske kan finde en hovedsponsor eller koordinere, hvem vi søger sponsorater fra. Men det er svært. For alle går naturligt efter sponsorater hos de kontakter, de kender. Og det gælder jo alle klubberne. Fra tennis og fodbold til håndbold og karate,« siger han.

Sammen om at søge penge?

Carsten Hein har et stykke tid grublet over, hvordan man kunne få en større økonomisk saltvandsindsprøjtning til Dragørs aktive idrætsforeninger. Dragør Kommune lejer jord ud billigt til flere klubber. Men de er mange om buddet om de få midler, der ellers er i kommunens pengepose til området.

»Jeg tror på en løsning, hvor Dragørs foreninger går sammen om at søge fonde og større kæder og virksomheder om tilskud og sponsorater. Jeg har ikke en fiks og færdig løsning på det, for det vil kræve, at vi laver en fordelingsnøgle, og det, ved jeg, vil blive svært. Men jeg tror, vi vil komme længere ved at arbejde sammen på den måde end ved at søge sponsorater hver især,« siger han.

Han siger det også i erkendelse af, at det nogle gange kan være svært at give sponsorerne valuta for pengene. De kan som klub godt give deres 1.200 medlemmer rabatkoder til benzinstationen, bede dem få cyklen repareret et bestemt sted eller opfordre til, at man køber gaver lokalt.

»Men vi kan jo ikke tvinge nogen til noget. I klubregi handler vi selvfølgelig lokalt og hos vores sponsorer. Men vi kan ikke gå tilbage til vores mange frivillige forældre, der lægger gratis kræfter hos os og sige, at nu skal I også købe ind der og der,« lyder det fra Carsten Hein.

Behov for en klar plan og prioritering

Joakim Thörring ser også perspektiver i at søge fælles sponsorater og arbejde langt mere sammen på tværs. Men han forudser også knaster på vejen. I forvejen er der kamp om de udendørs arealer i kommunen – og ikke mindst de indendørs. Derfor efterlyser han en plan fra kommunens side.

»Jeg kunne ønske mig en mere klar kommunal prioritering. Og at man for eksempel arbejder målrettet for at sikre nogle bedre indendørs forhold til vores klubber,« siger han.

Manglen på indendørs plads er et smertensbarn for alle sportsklubber i Dragør. Hvor en ekstra hal – eller flere haller – kan ligge, og hvordan sådan et projekt kan se ud, har de ikke – heller ikke Dragør Tennis og Dragør Boldklub – altid været enige om. Flere projekter har været i spil og er blevet præsenteret for politikerne. Men alle er faldet til jorden. På grund af naboklager. På grund af støjzoneregler. På grund af interessekonflikter.

Brug for handling

Men Joakim Thörring og Carsten Hein er meget enige om, at det vil gavne alle – også kommunen selv – hvis der bliver sat centralt ind for at sikre bedre faciliteter.

»Vi har motionister, der fylder vores anlæg hele sommeren, men lægger ketsjeren på hylden hele vinteren. Og vi har juniorer, der skifter klub, så snart de når et vist niveau, fordi de ikke har mulighed for at træne om vinteren. Efter min opfattelse er der behov for en samlet og langsigtet dialog om idrætsfaciliteterne i Dragør,« siger Joakim Thörring.

Også Carsten Hein efterlyser handling.

»Det er fair nok, at kommunen ikke har alle pengene til en hal. Men de har jord. Og så må man sørge for at sætte gang i de nødvendige processer for at man for eksempel kan ændre landzoneområder til byzoner – som der er behov for på det tidligere rullegræsareal langs Kirkevej, hvis man vil bygge en ny hal. Man kan også se på andre steder. Men rammerne er nødt til at være på plads. Så vi har et grundlag for at søge finansiering ud fra. For sådan en hal kan nemt løbe op i 20 millioner kroner,« siger han.

Joakim Thörring forklarer, at hvis kommunen kan stille jord til rådighed og være villige til at stille en kommunegaranti, vil det gøre en stor forskel. For så kan de som klubber låne penge til byggeprojekter.

»Hvis vi bare lavede tre indendørs tennisbaner, kunne driften løbe rundt. Så meget efterspørgsel er der på det,« siger han. For Dragør Tennis er det en egenfinansieret tennishal, der er drømmen. Ikke en multihal, som ellers har været meget på den politiske agenda.

Idrætsråd kan løse meget

Tennisformanden mener i øvrigt, at det ville være en rigtig god idé at nedsætte en form for idrætsråd, som også vil kunne hjælpe med at formulere en helhedsplan, hvor prioriteringerne er tydelige og underbyggede.

»Et idrætsråd – som mange andre kommuner i øvrigt arbejder med – kunne sikre en dialog med klubberne, og at vi alle er sammen om at udvikle gode tilbud og prioriterer pengene på et oplyst grundlag,« lyder det fra Joakim Thörring.

Carsten Hein ser også muligheder i en fælles og klar idrætsstrategi. Netop for at stile mod det drømmescenarie, de begge ser for sig, og som de mener, vil komme hele byen – borgere som erhvervsliv – til gode.

»Især i en lille kommune som vores, hvor der er så mange aktive klubber, som skal kæmpe om lidt plads og få penge, vil det styrke sammenhængskraften, at vi satte os sammen med forvaltning og politikere, så vi kan fortælle om vores behov, og vi kan møde hinanden i, hvad der kan lade sig gøre,« siger han.