Lise Lambek har boet i Dragør i 30 år og arbejder til daglig som administrativ leder på Center for Hjerneskade på Amager. I sit arbejdsliv har hun beskæftiget sig med meget forskelligt, men altid på den samme arbejdsplads, hvor hun blev ansat som chefsekretær i 1989 og siden har fået en central rolle som administrativ leder og medlem af den øverste ledelse.
Oprindeligt kommer hun fra Falster, som hun fortsat har en tæt tilknytning til: Familien har sommerhus på øen, og turen går derfor jævnligt tilbage til barndommens Falster.
I fritiden fylder kulturen meget, og Lise Lambek er blandt andet en flittig gæst på teatre og i koncertsale.
Hun er gift med journalist Bjørn Lambek, og sammen har de tre voksne børn.