Asfaltarbejde rykker natteflyvninger længere væk fra Store Magleby

Banen nærmest Store Magleby skal have ny asfalt – så frem til oktober vil natteflyene blive rykket til banen tættest på Tårnby.

T
Af Tim Panduro
| | 2 min læsetid
Asfaltarbejde rykker natteflyvninger længere væk fra Store Magleby
Natteflyvningerne skifter bane på grund af asfaltarbejde. Foto: Maya Schuster

Frem til fredag den 2. oktober vil natteflyvningerne fra Københavns Lufthavn blive flyttet en landingsbane længere væk fra Store Magleby. Normalt er det bane 04R/22L, der lægger asfalt til langt de fleste natteflyvninger – men den skal have ny asfalt, og det betyder, at nattrafikken bliver flyttet til banen 04L/22R, som krydser Englandsvej ved kommunegrænsen til Tårnby – i hvert fald på hverdage.

Arbejdet bliver udført om natten for at give færrest mulige gener for flytrafikken – og det betyder, at banen nærmest Store Magleby vil være lukket om natten mellem klokken 23.00 og 6.00 søndag til fredag morgen.

Lufthavnen advarer om, at naboer tættest på reservebanen vil opleve mere flystøj.

I Store Magleby bliver billedet sandsynligvis et andet. Her har der været stigende udfordringer med støj fra fly om natten. Lufthavnen overholder de officielle støjkrav, men Dragør Nyt kunne tidligere på sommeren dokumentere en stor stigning i antallet af afgange om natten gennem de senere år. Antallet af støjklager over lufthavnen fra borgere i Dragør Kommune har desuden været voldsomt stigende det seneste år.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser