Jeg er opvokset i en frugtplantage, som mine bedsteforældre drev. Og mine forældre dyrkede en stor køkkenhave lige uden for køkkenvinduet. Så fra jeg var helt lille, har jeg været med til alt fra at samle grene ind, når frugttræerne var blevet beskåret, til at plukke de modne æbler, pærer og blommer. Jeg har luget og gravet i haven. Lagt kartofler og sået radiser. På mange måder burde jeg have havearbejdet helt inde under huden. Men. De grønne fingre tog sin tid med at vokse til.
For så blev jeg teenager. Rejste væk. Tog en uddannelse. Fik arbejde. Var voksen. Boede i lejligheder. Mine potteplanter tørstede så meget, at de ofte valgte at hoppe ud ad vinduet og i døden frem for at lide i min vindueskarm.
For snart 20 år siden fik jeg sommerhus i Sverige, og her forsøgte jeg at genoplive mine barndomsminder om en køkkenhave. Men det var svært at få noget til at trives og gro, når man kun var forbi en weekend om måneden.
En lillebitte rækkehushave gjorde senere mine muligheder for at dyrke radiser og blomster større. Det var dog først, da jeg flyttede til Dragør for tre år siden, at jeg sådan rigtigt fik hus og have. Men så gik jeg ellers have-amok. Jeg har udvidet køkkenhaven. Fået indrettet mig et dejligt hjørne med plantebord, stakkevis af krukker, haveredskaber og muldsække. Og jeg har krukker, potter og spande med alle slags gevækster overalt. Tre frugttræer er der endda i haven nu. Et par frugtbuske. Plus det løse.
Intet står snorlige
Men selv om jeg bruger ret meget tid i haven, står den aldrig snorlige. Jeg luger ukrudt mellem fliserne de første forårsmåneder, og så bliver jeg træt af, at jeg alligevel ikke kan komme det til livs. Blomsterbedene er mere behersket kaos end havearkitektur. Og jeg kæmper virkelig med at få frugttræer og bærbuske til at levere.
Men det er lige meget. For jeg elsker haven og alle planterne i den. Her får jeg ro i hovedet og mudder i håret. Og så elsker jeg at dimse rundt derude med mine børn, som jeg forsøger at give noget af den natur- og haveglæde, som jeg selv har fået med mig hjemmefra. Jeg bliver aldrig haveekspert, men entusiast er jeg. Og man lærer, så længe man er i haven.
Lader pærerne hænge længe
Så her er – måske til inspiration – de 10 ting, jeg laver i min have i august:
1. Jeg nyder synet af min sommerfuglebusk, der igen i år har vokset sig stor og blomstrer for vildt, selv om jeg klippede den voldsomt ned i februar/marts og var sikker på, jeg havde slået den ihjel.
2. Jeg forsøger at få mine børn til at lade mine Clara Frijs-pærer hænge så længe, at de bliver store, gule og saftige. Der er ret mange pærer på det i år, og jeg satser på, det er fordi, vi har plantet et ekstra pæretræ (af en anden sort: Clapps) i haven, så de kan krydsbestøve hinanden. Det første år, vi boede her, var der kun tre pærer på træet. Og dem fandt jeg en dag under hækken – med hver deres lille sæt børnetænder i. Ikke helt modne og derfor kun halvt spiste. Frugtavlerens barnebarn var ikke vred, men meget skuffet.
Spiser blåbær og tjekker grønkål
3. Jeg nyder mine blåbær på mine morgenhavregryn, fordi jeg i år fik dækket mit lille blåbær-højbed med et net, inden fuglene gik i dem. Og de fik et ekstra lag surbundsjord i foråret, samtidig med at jeg plantede ekstra blåbærplanter af forskellige sorter. Det har givet ekstra bær.
4. Jeg tjekker mine grønkål, som jeg alt for sent fik dækket med kålnet. Jeg har løbende plukket de larvegennemhullede blade af og håber, der vokser nok nye blade frem. Og at et par af grønkålsplanterne kan overleve til vinter og blive ved med at give til gode salater med balsamico-dressing.
Omplanter halvdøde planter
5. Jeg omplanter alle de blomster i krukker, der er helt eller halvt døde, efter at være blevet efterladt for længe alene i sommerferien. Nogle i blomsterbedet eller under hækken. Andre i nye krukker med ny jord, ekstra vand, gødning og kærlighed. Redder det dem ikke, smider jeg dem i et særligt have-rode-hjørne, hvor de formulder og bliver en del af det insektparadis, jeg har forsøgt at skabe. Her slynger ukrudt, græs og halve planter sig mellem hinanden. De, der er placeret under hækken eller andre steder i haven, blomstrer måske til næste år.
6. Jeg klipper ikke min hæk igen. Det er der dog nogle, der siger, man bør gøre i august. Fordi man får en tættere hæk af at klippe den to gange årligt. Men jeg (eller rettere sagt min mand, der har hæk-tjansen) klipper kun en gang om året, da det er et kæmpe arbejde. Lidt studsning bliver der dog tid til.
Høster tomater og formerer planter
7. Jeg høster af mine tomatplanter. Nogle står i en kapillærkasse udenfor, andre i krukker i et solrigt hjørne på terrassen, og så har jeg et par planter i udestuen. Og ja, jeg ved det godt. Mine tomatplanter er ikke løbende blevet nippet, som de skal. De vokser vildt og voldsomt og bliver til kæmpe, forgrenede buske. Det er stik imod alle gode råd, men de giver altså altid supermange og gode cherrytomater. Jeg får alligevel ikke nippet i tide, så jeg har gjort en dyd ud af det og synes, de ser flottere ud sådan. I øvrigt er jeg særdeles stolt af, at jeg i år også selv har dyrket selve tomatplanterne ud af tomatfrø, jeg fik af min svigermor. Min udestue er fantastisk til at forspire i.
8. Jeg formerer mine grønne planter indendørs. Når jeg er kommet hjem fra sommerferie, er der nemlig altid nogle af mine indendørs planter, der er døde. Og der bliver pludselig så tomt og trist. Så jeg tager skud fra de overlevende planter, sætter dem i en lille vase med vand og jubler hver gang, det lykkes, at der stikker små nye rødder ud af planteskuddene. Så planter jeg dem først i små krukker – og planter dem senere om i lidt større. Vupti, nyt grønt til huset uden at bruge penge.
Gør intet ved græsplænen
9. Jeg står og kigger på min græsplæne og tænker på, om jeg burde gøre noget. Der er utrolig meget mos, det er gulnet og tørt mange steder – og der er endda huller med bar jord. Jeg ender nok med bare at smide lidt græsfrø i hullerne og så vente til foråret og prøve med gødning og kalk igen. Men hvis man vil anlægge ny græsplæne, er august vist nok en god tid at gøre det på.
10. Jeg nyder at plukke friske krydderurter og vide, at det kan jeg blive ved med hen over hele efteråret. De, der ser mest tørre ud efter sommerferien, planter jeg ud i køkkenhaven, hvor krydderurtedelen fylder mere og mere. For her trives og vokser allerede de krydderurter, jeg plantede ud sidste august, da de var døden nær. I køkkenhaven suger de mere næring og vand til sig, og så kommer alt fra koriander til oregano, dild og persille igen.
I haven med børnene: Nyd høsttiden
Endelig bærer alt arbejdet frugt. August er for alvor høsttid, når det kommer til bær og frugt. Og der er derfor masser af oplevelser med børnene både i haven og i køkkenet.
»August er høstmåned. Børnene kan plukke bær, æbler og blommer og bruge dem til syltetøj eller tærter. Det er en sanselig aktivitet, hvor smag, duft og fællesskab er i fokus, og hvor haven bliver et spisekammer. Hvis man ikke har bærbuske eller frugttræer i haven, så hop op på cyklen. Der er masser at finde både i Kongelunden og rundt på cykelstierne,« siger Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen. Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Du kan møde:
Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.
Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.
Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker og skal sælge grøntsager fra. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil.
