Når man tænker på, hvor meget arbejde der ligger i det, er det ret ironisk, at den faglige betegnelse for Kongelunden fremadrettet skal være »urørt skov«.
»Faktisk laver vi ikke andet end at røre ved skoven lige nu,« forklarer Sven Norup med et skævt smil.
Han er skovfoged og vildtkonsulent under Naturstyrelsen Hovedstaden med ansvaret for de statslige skove på Amager. Herunder Kongelunden.
Og Dragør Nyt er taget med ham ud i skoven for at høre mere om, hvad der sker lige nu. En læser har nemlig henvendt sig med bekymring og undren over, hvorfor så mange træer fældes, hvorfor så meget ligger tilbage, og hvorfor det generelt lader til at rode i skoven lige nu.
Sven Norup er ikke overrasket over bekymringerne. For han er efter 25 år som skovfoged vant til, at det gør ondt på folk, når træer bliver fældet. At forandringer kan være svære. Og at det ikke altid er helt nemt at forstå planen. Han og Naturstyrelsen modtager og svarer jævnligt på e-mails, telefonopkald og henvendelser på de sociale medier.
Men der er en helt klar plan. En forvaltningsplan for urørt skov, for at være præcis. For hele Kongelunden er i gang med at blive omlagt fra produktion til natur. Derfor er Sven Norup meget glad for at få lov at fortælle, hvad der foregår.
Lange lige stammer giver mest profit
For at forstå, hvor stor opgaven er med at lave det, der er en produktionsskovs diametrale modsætning – en urørt skov – skal vi lidt tilbage i tiden. 208 år tilbage, faktisk.
»Det var Jonas Collin, der i 1818 tog initiativ til at plante skov til brændeforsyning, for man havde stort set ingen træer på Amager dengang og manglede brændsel. Han var en stor og indflydelsesrig embedsmand og lejede 300 tønder land af hollænderne i Store Magleby til at etablere den skov, der er blevet til Kongelunden. Det gjorde han så godt, at kongen fik øje på skoven og i 1845 besluttede sig for at købe den af Store Magleby-bønderne. Efter 1849 blev det så til statsskov og har været det lige siden,« forklarer Sven Norup.
Når man planter en skov til produktion, planter man i helt lige rækker og med ens afstand mellem træerne. Man sørger for at have mange træer af samme art og af samme alder. Og man tynder ud, så man har så få sidegrene og forgreninger i toppen som muligt. Lange, lige stammer giver mest profit. Alt, der vælter eller bliver fældet, bliver kørt væk, så adgangen til produktionstræerne er god.
Selv om man i Kongelunden i flere år har arbejdet med for eksempel at lade væltede træer ligge og selvsåede træer stå, har den statsejede skov fortsat både været til produktion, friluftsliv og natur. Lige rækker af træer har været fremherskende.
Natur kræver det modsatte
Men i 2020 besluttede Folketinget som en del af Natur- og Biodiversitetspakken, at 70.000 af de cirka 100.000 hektar statsskove i Danmark skulle omdannes til urørt skov.
»Som Naturstyrelse udfører vi den opgave, vi er blevet sat til. Men der er ingen tvivl om, at den danske natur mangler plads. Og hvis man er til natur, så er det her altså et skridt i den rigtige retning,« forklarer Sven Norup.
Han er dog vant til de skeptiske spørgsmål og svarer på dem, næsten inden han får dem stillet.
»Når man skal lave naturskov eller urørt skov, som det hedder, vil man have en uhomogen skov med mange arter, mange forskellige størrelser og alder på træerne og mange forgreninger. Altså det helt modsatte af en produktionsskov. For det er det, der giver mest biodiversitet,« siger Sven Norup.
Når man fælder træer, giver det mere lys, næring og luft til de resterende træer, så de kan vokse sig store og stærke. Og ikke mindst til at nye træer, buske og blomster kan vokse op i skovbunden. Derudover er det vigtigt at lade væltede træer ligge til forrådnelse, at efterlade halvstore stubbe fra de stammer, man fælder og ligeledes efterlade grene og kvas i skovbunden.
»Det kan ligne en rodebutik, når man ser det. Men alt sammen bliver vigtige levested for insekter, fugle og dyr. Og efter et halvt eller et helt år er der så meget, der er vokset op igen, at det allerede ser meget pænere ud. Så er der blomster i skovbunden, der ellers aldrig havde fået lyst til at gro. Og nye buske og træer, der har fået fat. Men natur tager tid,« forklarer skovfogeden. For at understrege dette, fortæller ham, at et godt bøgetræ kræver fem generationer af skovfogeder før det får den rette størrelse. Som skovfoged er man altså vant til at tænke flere hundrede år frem i tiden. Og det er vigtigt, når man skal skabe mere natur.
Kommunikationen er vigtig
Han og Naturstyrelsen forsøger at kommunikere ud med skiltning og via sociale medier både før, under og efter, de går i gang med deres skovprojekter og større fældninger. For de vil gerne imødekomme de mange spørgsmål.
»Det har altid været svært for folk at se, når der blev fældet træer. Forskellen er, at det opleves mere voldsomt i dag. Tidligere, da det var skovarbejdere, der udførte arbejdet med en motorsav, gik arbejdet lidt langsommere. Men i dag foregår det hele med store maskiner, og så kan en hel skov, hvor du gik tur for en uge siden, se anderledes ud på din næste gåtur,« forklarer Sven Norup.
Han forventer derfor også en del reaktioner, når de – så snart fuglene er færdige med at yngle – begynder at fælde større områder med kæmpegraner og ædelgran. Det er en ikke-hjemmehørende art, og en del af idéen med urørt skov er at give mere plads til alle de hjemmehørende arter, som oprindeligt har vokset i Danmark. Derfor må granerne, der er store, tætte og mørke lade livet til gengæld for alt fra ask og bøg til eg.
Det vil også give endnu flere af de store stakke af træstammer, der ligger i lysninger i og omkring skoven og også kan få borgerne til at undre sig. Men de skal ligge et års tid for at tørre, inden de køres væk og bliver brugt til træflis til varmeproduktion.
Stierne er også en videnskab
Selv om det både praktisk og kommunikationsmæssigt er en kæmpe opgave at omdanne produktionsskov til urørt skov, er det også en dejlig faglig udfordring.
»Det er enormt spændende at være med til at lave naturskov og lave en plan for, hvordan man sikrer flere arter og mere dyreliv. Alt, du gør, får en effekt mange år frem i tiden. Det er også spændende hele tiden at tænke i, hvordan vi kan understøtte mere friluftsliv. Vi har fået bygget flere nye shelters, fordi vi ved, der er stor efterspørgsel på at kunne overnatte i naturen. Og så elsker jeg at arbejde med at etablere nye stier og veje,« forklarer Sven Norup, der personligt har været med til at lave over 30 kilometer nye stier i Kongelunden og på Kalvebod Fælled.
Også dette er en hel videnskab. Ligesom en uhomogen og ulige skov er mere interessant, giver det mere spændende gå-, ride- og cykelture, når stierne ikke går ligeud, men snor sig ind igennem træerne. Hestetrafikken har fået sine egne stier for at sikre den bedste oplevelse for alle. Og så er der endda tænkt over, præcis hvor meget stierne skal svinge til højre og venstre.
»En landskabsarkitekt lærte mig, at radianen (vinklen, red.) på en sti helst skal være på minimum 79 meter for at den er mest behagelig at cykle på. Og så skal et kryds helst gå lige på et skel (en forandring, red.) i naturen. Det skaber den bedste oplevelse,« forklarer Sven Norup.
Gæster skal føle sig velkomne
Han og hans skovarbejdere er rundt i skoven hver dag. Til fods eller i skovbilerne. For at holde styr på naturen på den ene eller anden måde – hvilket er en ret smuk opgave, ikke mindst i maj – og tjekke op på shelters og friluftsområder.
De hilser på alle og ønsker dem en fortsat god tur. For gæster i skoven er ikke ubudne – tværtimod er de en kæmpe del af skovens formål. Derfor skal alle føle sig velkomne.
»Når jeg ser, at græsset er slidt væk foran vores shelters, og at de allerede ser brugte ud efter et år, er det til at blive i helt godt humør af. For det fortæller mig, at det virker, det vi har gjort. At folk bruger området,« fortæller han.
Shelters bliver heller ikke placeret tilfældigt. De skal gerne ligge tæt på en parkeringsplads og et busstopsted, så de er tilgængelige. De skal ligge i et område, hvor der ikke er for meget generende flystøj. Og der skal være luft omkring det hele til bålplads og aktiviteter.
Naturstyrelsen kan ikke lege politi, så shelters lægger også et stort ansvar hos brugerne. Man skal respektere naturen.
»Vores oplevelse er, at langt de fleste gæster opfører sig hensynsfuldt og bare nyder at være i naturen. Over årene har vi da haft unge, der er kommet ud og har holdt fester. Men jeg vil sige, at det sker meget sjældnere nu end før,« siger Sven Norup.
Hvad er urørt skov?
I 2020 besluttede Folketinget, at størstedelen af de statsejede skove – et område der udgør 70.000 hektar – som Naturstyrelsen forvalter, skal omdannes til urørt skov. Det vil sige, at de skal føres tilbage til så oprindelig natur som muligt – fra før tiden, hvor mennesker begyndte at blande sig i skoven. Derfor er der blevet lavet forvaltningsplaner for dem alle – også for Kongelunden.
At omlægge til urørt skov kræver naturgenopretning. Altså en masse tiltag, der skal understøtte naturen i at brede sig og vokse vildt igen. Det gør man for eksempel ved at rydde ikke-hjemmehørende arter (træer, der stammer fra andre lande end Danmark) og tynde ud i tæt bevoksede områder med mange træer af samme slags. Man lader naturligt væltede træer ligge i skovbunden og efterlader grene og kvas efter fældning.
Derudover søger man også at efterlade træer eller stubbe, der kan rådne og blive til mikrohabitater for fugle og insekter. For flagermusene sover i forrevne træer. Insekter og svampe lever af træernes indre. Spætter elsker udgåede og rådne træer, fordi de kan lave huller til deres reder og lede efter føde. Et spættehul er også levested for svampe og insekter. Og mejser, stær og flagermus kan også overtage spættehullet for at yngle.
Kilde: Naturstyrelsen
Borger: Det ligner hærværk mod skoven
Christian Seidenfaden har henvendt sig til Dragør Nyt, fordi han har undret sig meget over udviklingen i Kongelunden i den senere tid.
Når man bevæger sig rundt i Kongelunden – ikke mindst den del, der ligger tæt på Søvang og Møllevang – har man i det sidste års tid kunnet opleve rigtig mange træer blive fældet. Så mange, at det er at sammenligne med hærværk, mener Christian Seidenfaden, der har et fritidshus i Møllevang og plejer at nyde at gå tur i skoven. Men han oplever, at Kongelunden er meget forandret.
»Området ligger hen som et totalt ødelagt skovområde uden underskov, anden bevoksning og uden ret mange tiloversblevne træer, som dyrelivet kan finde skjul i. Dette medfører også, at man nu kan se tværs gennem skoven med udsyn til veje næsten overalt, hvor man færdes,« siger han.
Han bryder sig ikke om synet af uafhentede store bunker træstammer, der ikke er kørt væk endnu og større og mindre bunker af afsavede grene og mindre træstammer og de flækkede træstammer, som har fået lov at stå tilbage. Han oplever, at træstammerne nogle gange ligger mere end et år, selv om det er meningen, de skal køres væk til flis.
Luksusturister og skovsvin
Christian Seidenfaden har henvendt sig til Naturstyrelsen, der har forklaret naturplejeplanen, og at det handler om at udrydde ikke-hjemmehørende arter og øge biodiversiteten.
»Men som skoven henligger nu, ligner det et voldsomt overgreb på naturen til stor sorg for os naturelskere. Områdets beboere med private områder op til skoven ser ud på bunker af ophuggede stammer og grene lige op til deres skel,« siger han og fortsætter: »Vi taler om i hvert fald mere end 4–10 år – ja nok flere årtier – før vi har en tættere skov som før – med mindre man hjælper naturen på vej ved at plante løvtræer efterhånden. Hverken børn, voksne, fugle eller andre dyr tiltrækkes af en smuttur gennem store kvasbunker. Det er i forvejen et mindre skovområde, men som man nu kun kan færdes i på grusveje. At nyde skoven i skoven er for mange år ødelagt af hensynsløs træfældning.«
Han er heller ikke begejstret for de nye shelters, der er blevet etableret.
»De har nu udviklet sig til overnattende gæster, der selv medbringer rullende sauna på trailer til optænding af træ samtidig med koldtvandsbade. De fester og spiller høj musik – vi i området kalder dem luksus-skov-turister. Dette er naturligvis også med til at jage dyrene væk. De ankommer kun i weekender og efterlader sig bunker af affald. For der er naturligvis ej heller opstillet affaldsstativer i eller ved skoven. Der er opstillet et naturwc, men det er farligt at bruge, da et væltet træ ligger tværs henover taget. Og da der ikke er tilsyn, flyder det med papir og andet affald,« lyder det fra Christian Seidenfaden.
Flyder med affald
Han giver ikke meget for Naturstyrelsens forklaring om, at det har været en succes at fjerne affaldsspandene, fordi det ansporer flere til at tage affaldet med sig.
»Affald opleves tit og ofte. Byggeaffald ligger p.t. ved Fælledvej, papir flyder på p-pladser, og fra shelters henkastes affald hos naboer i skel til skoven og hos Dragør Golfbane på Kalvebodvej. Turister, der overnatter i mobilehomes på p-pladser har ikke et sted at gøre af deres affald, og de tager det jo ikke med sig. Sæt dog skilte med anvisning op og sæt nogle containere op. Det er enkelt og vil løse problemet,« foreslår Christian Seidenfaden.
Han deler heller ikke Naturstyrelsens opfattelse af, at de fleste overnattende gæster i Kongelunden opfører sig ordentligt.
»Sådan opleves det ikke af naboerne, når sauna og koldtvandsbade køres ind på trailer, og biler parkeres tit ved shelters i skoven. Er det ikke forbudt? Hvorfor ikke løse dette som i andre skove med opsatte bomme, som kun gående og cyklister kan passere,« spørger han.
