Høsten rykkede ind på Badstuevælen

Lokale avlere rykkede lørdag ind på Badstuevælen med blandt andet rødbeder, kartofler og kål, mens der blev dækket op til fælles frokost midt på torvet.

T
Af Thomas Mose
| | 1 min læsetid
Høsten rykkede ind på Badstuevælen
Ved langborden midt på Badstuevælen serverede Madhuset og Hos Peter & Peter på Beghuset en høstmenu. Foto: Thomas Mose

Badstuevælen dannede lørdag eftermiddag rammen om en del af Dragør Høstmarked. Historisk er grøntsagerne fra Store Magleby blevet solgt på torvene i København. Men denne weekend var avlerne rykket ind på Badstuevælen i hjertet af Dragør. Der blev både solgt græskar, kål og kartofler fra de lokale gartnere samt en række andre fødevarer som for eksempel honning.

Midt på torvet havde Madhuset og Hos Peter og Peter på Beghuset opsat et langbord, hvor der blev serveret et lækkert frokostmåltid.

Menuen stod på Nordisk Dragør-paella, der var tilberedt over åben ild samt græskargryde med kylling og habanerochili. Derudover blev der serveret en lang række retter som tilbehør – blandt dem nogle med lokale råvarer fra Seerupgaard. Til dessert var der æbletrifli.

3826-1437-Høstfest_Badstuevælen_TM-TM-web-5
En række lokale grøntsagsavlere solgte deres produkter på torvet. Foto: Thomas Mose

Flere billeder

/ 4

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser