Der er brug for at sortere mere i, hvem der flytter ind i Strandparkens afdeling 1 (Krudttårnsvej 113–191 og Sdr. Røsevej 28–46) og afdeling 4 (Rødtjørnen 2–32).
Det har de to afdelinger givet udtryk for, idet de har søgt kommunen om mulighed for at indføre fleksibel udlejning. Noget, Almenboligloven giver mulighed for.
Fleksibel udlejning betyder, at det afgørende ikke er, hvor længe man har stået på en venteliste. De, der opfylder et eller flere af en række specifikt udvalgte kriterier, kan blive skrevet op på en fleksibel liste og få fortrinsret til de boliger, der bliver ledige.
Folk i uddannelse og job må ikke komme foran
Boligselskabet Strandparkens afdeling 1 og 4 havde lagt op til, at unge, der går på en erhvervsuddannelse, mellemlang eller videregående uddannelse, borgere i fast beskæftigelse og borgere over 60 år bosiddende i Dragør Kommune skulle få fortrinsret til ledige boliger. Og at de, der allerede står på enten den eksterne eller interne venteliste til en bolig i de to afdelinger, men som ikke lever op til kriterierne, skulle komme bagerst i køen.
Forvaltningen i Dragør Kommune havde i sin sagsfremstilling i øvrigt opstillet et fjerde kriterie, der kunne indgå på den fleksible venteliste. At kommunalt ansatte i Dragør Kommune også kunne få fortrinsret til en ledig bolig i Strandparken.
Strandparken: Bekymret for skævvridning
I sagsfremstillingen, som kommunalbestyrelsen tog stilling til, stod der, at ønsket om fleksibel udlejning er opstået, fordi afdeling 1 og 4 er bekymrede for »en begyndende skævvridning af beboersammensætningen i form af arbejdsmarkedstilknytning, offentlig forsørgelse, indkomstniveau og etnicitet«.
Men det argument købte Konservative og Venstre ikke ind på, og derfor stemte de med deres tilsammen ti mandater Strandparkens ønske ned.
»Vi forstår Strandparkens opmærksomhed. Men vi har ikke fået en henvendelse om sociale udfordringer i området. Det, der gør, at vi siger nej, er, at vi ikke vil stille borgere, der allerede står på ventelisten, ringere end andre borgere,« lød det fra Konservatives Trine Søe.
Også borgmester Kenneth Gøtterup (K) lagde vægt på, at der ikke lader til at være store sociale udfordringer i Strandparkens afdeling 1 og 4, som kan godtgøre, at man begynder at prioritere nogle grupper af borgere frem for andre til ledige boliger.
S, SF og T var for
Socialdemokratiet, SF og Liste T stemte med deres tilsammen fem mandater for, at Strandparkens to afdelinger skulle have imødekommet deres ønske om fleksibel udlejning.
»Vi mener, det er vores opgave som tilsynsmyndighed og som samarbejdspartner at imødekomme sådan et ønske, og at Strandparken har begrundet det godt,« lød det blandt andet fra Nicolaj Bertel Riber (S).
Han opfordrede til, at når Strandparkens ønske om fleksibel udlejning ikke bliver imødekommet, bør man som minimum tage en ny dialog med dem om hvorfor. Tidligere har kommunen nemlig givet dem netop denne mulighed.
Hvem bor i Strandparken nu?
- Boligselskabet Strandparken i Dragør råder over i alt cirka 600 almene lejeboliger. 230 af dem ligger i afdeling 1 (Krudttårnsvej 113–191 og Sdr. Røsevej 28–46), mens 107 ligger i afdeling 4 (Rødtjørnen 2–32).
- Tal fra 2023 viser, at cirka en fjerdedel af beboerne i afdeling 1 i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Lige så mange er på offentlig forsørgelse. I afdeling 4 er det cirka hver tredje mellem 18 og 64, der er uden for arbejdsmarkedet og cirka hver fjerde, der er på offentlig forsørgelse. Tal, der ligger markant over gennemsnittet i Dragør.
- Ligeledes bor der i begge afdelinger mange flere, der ikke har en uddannelse højere end grundskole og ikke er i gang med anden uddannelse, end man ser andre steder i Dragør.
- Tal fra 2024 viser, at godt 28 procent af beboerne i afdeling 1 og 38 procent af beboerne i afdeling 4 er indvandrere eller efterkommere, mens det samlet set er knapt ni procent af borgerne i Dragør Kommune, der er indvandrere eller efterkommere.
Kilde: Beboerdata 2024, Boligselskabet Strandparken