300.000 kroner til borgerinddragelse

F
Af Freja Bundvad
| | 1 min læsetid

Dragør Kommune fortsætter samarbejdet med We Do Democracy, som også stod for processen omkring borgersamlingen om fremtidens velfærd i 2025.

Denne gang skal der ikke laves en ny borgersamling. Økonomiudvalget har godkendt, at der bruges 300.000 kroner i 2026 på, at We Do Democracy hjælper kommunen med at udvikle forskellige måder at inddrage borgerne på og en plan for, hvordan de kan bruges i kommunens arbejde.

Det kan for eksempel være borgermøder, byvandringer med politikere, digitale spørgeskemaer eller faste borgergrupper. Der skal også ses på, hvornår de forskellige former for inddragelse giver mening.

Økonomiudvalget godkendte forslaget den 22. oktober.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser