Hvordan passer man bedst på en gammel by, uden at den ender som et museum?
Det spørgsmål forsøgte repræsentanter fra Dragør Bevaringsnævn, Museum Amagers Venner og Beboerforeningen for Dragør Gamle By at finde svar på den 19. september ved Dragør Bevaringsdag 2026.
Formålet med dagen er nemlig både at holde fast i historien om Dragør som søfartsby i 1700- og 1800-tallet og samtidig bevare den gamle by som et godt sted at bo.
Og det kræver tilsyneladende både kalk, blomsterfrø og en god portion tålmodighed.
65 år med det samme gamle hus
Et af dagens højdepunkter var uddelingen af årets Bevaringspris. Den – og præmien på 5.000 kroner – gik i år til Bera Jensen i Vægterstræde 2.
Huset er fra omkring 1770, og der har været beboelse på grunden helt tilbage fra 1600-tallet. Bera Jensen flyttede ind som nygift i 1959, og meget af det gamle hus har fået lov til at forblive gammelt. Blandt andet er en barokdør og den gamle panelerede stue bevaret. Og det var netop den mangeårige omsorg for husets oprindelige udtryk, der udløste prisen.
»Bevaringsprisen gives for gennem en menneskealder at have bevaret et autentisk Dragør-hus med have fra omkring 1770. Ændringer gennem tiden er sket med stor respekt for det oprindelige, herunder ved at bibeholde den gamle panelerede stue,« lød begrundelsen.
Selv om huset står meget originalt, er der bestemt ikke tale om et hus, der blot har fået lov til at passe sig selv. Tværtimod er det gennem årene blevet vedligeholdt med originale materialer og med vægt på den håndværksmæssige kvalitet.
Kællingetand og kalkkost
Gamle huse var ikke det eneste, der skulle passes på denne lørdag. Også livet mellem husene fik opmærksomhed.
Vild-have-mentor Eva Anna Frederiksen fortalte om, hvordan selv små haver kan give plads til mere biodiversitet. Deltagerne blev præsenteret for egnstypiske og insekt- og fuglevenlige planter, og bagefter blev der delt blomsterfrø ud.
Blandt arterne var musevikke, djævelsbid og kællingetand – navne, der måske ikke lyder som de mest indlysende at invitere ind i haven, men som til gengæld kan være populære hos insekterne.
Og hvor der er insekter, er der også grundlag for fugleliv. På havnen blev der derfor bygget godt 20 fuglekasser, som fremover kan give småfuglene nye adresser i Dragør.
Der blev også plads til en anden af den gamle bys klassiske discipliner: kalkning.
Det lille beghus på havnen var på forhånd blevet pudset og gjort hvidt efter aftale med havnefogeden. Dermed kunne deltagerne selv få en kalkkost i hånden og være med til at føre huset tilbage til den oprindelige lysegule farve.
Restaureringsarkitekt Søren Vadstrup fulgte siden op i Havnepakhuset med et oplæg om blandt andet pudsning, kalkning og de forskellige blandinger.
Alt i alt var dagen en stor succes, mener arrangørerne, der understreger, at de godt 40 deltagere også gav tydeligt udtryk for, at de gerne ser en femte Dragør Bevaringsdag i 2027.
