Med sine gule blomsterskærme lyser den vilde pastinak kønt op i landskabet.
Alligevel gør man klogest i at modstå fristelsen til at plukke en buket eller blot gå igennem arealer, hvor den vokser, medmindre man har lukkede sko og lange bukser på.
For planten – der er en uspiselig fætter til den pastinak, der kan købes i supermarkedet – er giftig. Får man dens saft på huden, risikerer man smertefulde brandvabler, når huden udsættes for sollys, og man skal beskytte sig med tildækning og solcreme i en rum tid efter, at man har vasket saften af.
Faktisk er der masser af muligheder for at støde på planten i Dragør. Dragør Nyt har set den let genkendelige plante på græsarealet ved Gåserepublikken, nær Dragør Fort, på en mark lige ved siden af Dragør Rådhus i Store Magleby og på digerne ved Nordstranden.
»Overtaget fuldstændigt«
Søs Ludvigsen har udsyn til digerne fra sit hjem i første række til vandet – og hun har med bekymring fulgt den vilde pastinaks vækst. Planten er først for alvor dukket op, efter at digerne sidste år blev forhøjet. Hun gætter på, at frøene har været med i den jord, der blev lagt på.
»Vi havde cikorie og andet smukt, men pastinakken har overtaget fuldstændigt. Vi har aldrig haft så mange før. Kommunen har været ude og slå diget, og alt, der er kommet op derefter, er pastinak,« siger hun.
»Jeg har stoppet mange børn med bare ben, der var ved at gå ind i dem. Mange ved ikke, at planten er skadelig.«
Søs Ludvigsen har selv kastet sig ud i kampen mod planten. Iført heldækkende tøj har hun fjernet den vilde pastinak fra en del af området, for hun er bekymret for, at mennesker og dyr skal få den giftige saft på sig – hunde kan nemlig også få skader, hvis saften kommer i berøring med deres hud.
Sideløbende har hun skrevet til Dragør Kommune i håb om, at kommunen kan stille ekspertise, mandskab og redskaber til rådighed.
Kommunen har indtil videre svaret, at der ikke bliver fjernet vild pastinak særskilt i Dragør, men Søs Ludvigsen har ikke opgivet håbet.
»Jeg håber stadig, at jeg kan mødes med kommunens gartnerafdeling. Jeg har købt et hegn, som vi kan sætte op, så folk ikke kommer derind. Og så håber jeg, at kommunen har bedre redskaber til at fjerne planterne, end jeg har,« siger hun og tilføjer:
»Det er kun et spørgsmål om tid, før frøene blæser ind i vore haver.«
Søs Ludvigsen erkender, at hendes indsats på de offentlige arealer kan blive set som usædvanlig.
»Det er jo et sindssygt projekt, jeg har kastet mig ud i. Det er fuldstændigt bindegalt,« siger hun.
Kommune siger nej
Dragør Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men bekræfter i et skriftligt svar til Dragør Nyt, at man ikke bekæmper vild pastinak særskilt.
Det skyldes, at planten siden 2023 ikke er blevet defineret som en invasiv art. Planten bekæmpes således kun i forbindelse med almindelig ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer.
»Risikoen for skader ved kontakt med planten har indgået i kommunens vurdering af behovet for en særskilt indsats,« hedder det i det skriftlige svar fra kommunens kommunikationsafdeling.
»Vurderingen beror blandt andet på plantens udbredelse og på, at hudskader kan opstå ved kontakt med plantesaften i kombination med efterfølgende udsættelse for sollys,« fremgår det også.
Socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget støtter forvaltningens udmeldinger.
»Jeg lægger mig på linje med de nationale udmeldinger, der siger, at man ikke er forpligtiget til at gøre noget. Når jeg kigger på, hvad vi har af opgaver på det grønne område, er listen lang. Så jeg ser ingen grund til at ændre praksis,« siger han.
Fakta: Fem farlige skønheder
Rundt omkring i den danske natur findes der adskillige giftige planter. Her er nogle af dem.
Kæmpebjørneklo: Kæmpebjørnekloen er nok den mest kendte af de giftige, invasive arter. Den imponerende hvidblomstrede plante, der kan blive flere meter høj, blev indført som prydplante til danske haver, men spredte sig siden ud til naturen, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende arter. Kontakt med saften kan give en overfølsomhed for sollys, der udarter sig i brandvabler.
Vild pastinak: Den vilde pastinak er i sig selv en køn plante, der med sine gule skærme ville pynte i enhver vild buket. Man bør dog ikke plukke den – for saften har samme egenskab som bjørnekloens. Lige nu er vi i den yderste sæson for, at planten står i blomst. Planten kan minde om vild gulerod, som dog har hvide blomster og er ganske ufarlig.
Får man vild pastinaks saft på sig, skal man vaske sig grundigt med koldt vand og sæbe og undgå sol på huden i nogle dage. Derefter skal man bruge solfaktor 50 i den kommende tid, skriver Astma- og Allergiforbundet på sin hjemmeside. Planten er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men betragtes ikke som invasiv.
Engbrandbæger: En køn, gul blomst, der er giftig for både mennesker og andre pattedyr. De færreste mennesker finder dog på at proppe blomster i munden, og de fleste dyr forstår også at spise uden om planten, der efter sigende har en bitter og ubehagelig smag.
Den største udfordring er, at planten kan blive høstet sammen med for eksempel græs og ende i dyrefoder, hvis man som landmand – eller hesteejer – ikke er påpasselig.
Gold hejre: Her er vi ikke ude i giftighed, men det gør ikke planten mindre træls. Frøene på græsarten kan nemlig bore sig ind i huden på både hunde, mennesker og andre levende væsener – og kan sidde så godt fast, at man ikke kan fjerne dem uden hjælp. Det kan give både betændelse og bylder.
Gifttyde: De små hvide blomster kan minde om vild kørvel, men man må ikke tage fejl. Gifttyden vokser i våde områder, og det er Danmarks giftigste plante.
Hvis man plukker den – hvad man absolut ikke bør – kan man kende den på saftens tunge, kvalmende lugt. Får man saften på fingrene, skal de vaskes meget grundigt – og hurtigt. Planten er så giftig, at den kan dræbe et menneske.
Kilder: Lex.dk, naturbasen.dk mm.
