Læsernes sommerfotos

Mandag den 31. august er sidste chance for at indesende dit bidrag til årets sommerfotokonkurrence. Læserne kan selv være med til at kåre årets vinder ved Dragør Kulturnat fredag den 11. september.

T
Af Thomas Mose
| | 2 min læsetid
/ 3

Vi har hen over sommeren modtaget en lind strøm af billeder fra jer læsere til vores sommerfotokonkurrence. Men du kan stadig nå at deltage. Deadline for indsendelse af billeder er nemlig først mandag den 31. august.

Det bliver Dragør Nyts læsere, der kommer til at kåre den endelige vinder af selve fotokonkurrencen. Redaktionen nominerer ti billeder, som avisens læsere så kan stemme på ved Dragør Kulturnat fredag den 11. september. 

Vi du deltage, skal du sende dit foto i højest mulig opløsning til konkurrence@dragoer-nyt.dk.

Billedet skal være taget inden for Dragør Kommunes grænser – og være nyt. Det vil sige, at billedet skal være taget i perioden fra 1. juni 2026 til og med 31. august 2026.

I e-mailen skal du også svare på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er dit fulde navn, og hvor bor du?
  2. Hvor har du taget billedet?
  3. Hvad var klokken og datoen, da du tog billedet?
  4. Hvad kan man se på fotografiet?
  5. Hvorfor tog du billedet?
  6. Hvad synes du, at billedet fortæller?

Ved at indsende billedet bekræfter du følgende:

  • At være indehaver af ophavsretten på billedet.
  • At Dragør Nyt må offentliggøre billedet på alle vores platforme uden beregning.
  • At eventuelle personer, der måtte optræde som dominerende element i billedet, har givet samtykke til offentliggørelse.

Redigering og billedbehandling

Vi opfordrer til at bevare billedets oprindelige udtryk og stemning.

Du må gerne justere lys, kontrast og farver – og også beskære billedet, hvis det fremhæver motivet. Billedmanipulationer er ikke tilladt!

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser