Der bliver lagt op til en begrænset gavebod, når politikerne i kommunalbestyrelsen i den kommende tid skal blive enige om årets budget.
Præmissen er, at der i år er et råderum på i omegnen af 10 millioner kroner til varige forbedringer på serviceniveauet – og i den kommende tid skal kommunalbestyrelsens fem partier forsøge at sætte flest mulige aftryk, der kan vise vælgerne, at partierne fører den politik, de er valgt ind for at følge.
For Det Konservative Folkeparti er det sådan set nemt nok. Byrådsgruppen med borgmesteren i spidsen har otte ud af 15 pladser i kommunalbestyrelsen og kan i princippet vedtage et budget, uden at de øvrige partier er med.
Borgmester Kenneth Gøtterup har dog andetsteds i denne avis erklæret, at han vil gå langt for at få et større flertal bag budgetforliget, der sætter rammerne for det næste års udgifter i Dragør Kommune – og for, hvad vi alle sammen som borgere i Dragør kan forvente af den kommunale service, uanset om det drejer sig om vuggestuer, plejeboliger, asfalt eller kultur.
»De mindste og de ældste«
Socialdemokraterne – der er en del af konstitueringen bag borgmesteren og således også har spillet en rolle i fastlæggelsen af kommunens økonomiske politik – er indstillet på at skulle være med i budgetforliget.
Det fortæller Nicolaj Bertel Riber, der er en af de to socialdemokrater i kommunalbestyrelsen.
Han lægger op til, at der skal lægges flere penge i velfærden inden for de rammer, der er vedtaget.
»Vi går altid ind i forhandlinger med udgangspunkt i at gøre det allerbedst for de mindste og de ældste,« siger han.
»Vi har mulighed for og lov til at bruge mere inden for de rammer, der er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, så det skal vi gøre. Men hvis vi tager det længere lys på, skal vi have fokus på de store økonomiske udfordringer, som vi kan stå i om ganske få år. Dem kommer alle partier til at skulle være med til at løse, og det kan betyde, at vi alle sammen kan komme til at æde kameler,« siger han.
»Står fornuftigt«
Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er et af to venstremedlemmer af kommunalbestyrelsen, peger også på fremtidsudsigterne som væsentlige i budgetforhandlingerne.
»Dragør står et fornuftigt sted. Driftsoverskuddet holder, kassebeholdningen er i orden, og vi får nedbragt vores gæld. Men det er ikke en naturlov, at det bliver ved,« siger han.
»Vi skal lægge trædesten til de beslutninger, der skal træffes, så vi har et ordentligt grundlag for budgetterne for 2028 og 2029. Vi i Venstre ønsker, at vi får en tiårig anlægs- og finansieringsplan, der fortæller, hvor pengene skal komme fra – og ikke kun, hvornår håndværkerne skal komme,« siger han og understreger, at sådan en plan kan laves i forvaltningen.
I forhold til budgettet for 2027 er han lidt mere fåmælt i sit svar på, hvordan råderummet kan udnyttes.
»Vi har ikke holdt det afsluttende gruppemøde om budgettet endnu, og vi har heller ikke talt med de andre partier. Så det ville være useriøst af mig at melde noget ud, før vi har gjort det ordentligt,« siger han.
Børn og sagsbehandling
Leif Nielsen, der har det enlige mandat for Socialistisk Folkeparti i kommunalbestyrelsen, forventer også, at hans parti vil blive en del af det borgerligt dominerede budgetforlig.
»Vi har sendt vore forslag til budgetpunkter til borgmesteren, så der er åbenhed i forhandlingerne. Vi vil gerne have svesken på disken fra begyndelsen,« siger han.
Forslagene er på ti punkter, og blandt de vigtigste fremhæver han en øget økonomi på institutionsområdet, specialklasserækkerne og penge til at nedbringe sagsbehandlingstiden for sager om tabt arbejdsevne.
»Det er økonomisk hårdt for de familier, der bliver ramt, og det vil give en relativt begrænset udgift at bringe ventelisterne ned,« siger Leif Nielsen, der vurderer, at det vil være realistisk at få et par af partiets forslag med i det endelige budget.
»Vi kan ikke sidde som det sidste mandat og styre hele processen, men vi kan deltage konstruktivt,« siger han og tilføjer:
»Vi vil jo alle gøre det optimale for borgerne, men vi har forskellige veje til det.«
Opgør med Dragør-modellen
Peter Læssøe, der sidder på en af borgerlisten Liste T's to pladser i kommunalbestyrelsen, vil også deltage i forhandlingerne. Han forventer dog ikke, at lokallisten i sidste ende vil blive en del af budgetforliget.
»Det er mest sandsynligt, at vi ikke ender med at være med. Vi ser fortsat ikke en fornuft i Dragør-modellen og firetrinsraketten,« siger han med henvisning til den vedtagne politik om, at budgetoverskridelser skal håndteres inden for eget område – for eksempel at en overskridelse på en skole kan blive finansieret af skoleområdet generelt. Firetrinsraketten er en beskrivelse af, hvordan pengene skal findes – først så tæt på overskridelsen som muligt og derefter foldet mere ud. Han er ikke afvisende for, at der kan beholdes elementer af modellerne, men de skal blødes op.
»Der må være en måde at gøre det smartere på,« siger han.
Peter Læssøe er også kritisk over for ønsket om et driftsoverskud på 60 millioner kroner, og han er ikke ubetinget enig i de økonomiske fremskrivninger. Det ændrer ikke på, at Liste T vil deltage i forhandlingerne – og vil komme med nogle ønsker. Hvilke er dog ikke helt på plads.
»Det er tidligt nok at svare på det spørgsmål. Det er ikke drøftet igennem i nogle af partierne. Men vi vil gerne prioritere på steder, hvor det halter, det er for eksempel på skoler, institutioner og ældreområdet – de helt klassiske,« siger han.
»Og så har vi et kæmpe issue, der hedder medarbejdertrivsel,« tilføjer Peter Læssøe.
Borgmester Kenneth Gøtterup medgiver, at det kan blive svært at nå til enighed med Liste T.
»Liste T er ikke enig i den økonomiske politik, vi har ført gennem årene,« siger han og skyder ideen om at pille ved Dragør-modellen ned.
»Det er en incitamentsstruktur, og i min optik kan vi ikke have ordentlig budgetstyring, hvis vi siger til de decentrale ledere, at vi bare dækker overskridelser med kommunekassen. Det er uansvarlig politik,« siger Kenneth Gøtterup.
