Som en god liberal mener formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), selvfølgelig, at forældrene har hovedansvaret for at sætte rammerne for deres børn – også når det gælder alkohol. Men han hilser alligevel det høringssvar, Dragør Skoles skolebestyrelse er kommet med til den nye misbrugsstrategi, meget velkomment.
»Problemet opstår netop, når ansvaret bliver individualiseret. Det kan være svært at være den 15-årige, der siger nej, hvis man oplever, at alle andre drikker. Og det kan være næsten lige så svært at være de forældre, der holder fast i en aftale, hvis man oplever, at alle andre gradvist slipper den,« lyder det fra udvalgsformanden, der derfor synes godt om skolebestyrelsens forslag om en mere systematisk indsats fra 6. eller 7. klasse og gennem hele udskolingen.
»Vi har allerede forældreaftaler, men jeg tror, vi skal se på, om vi i højere grad kan understøtte dem og følge op på dem år efter år. Det skal ikke være sådan, at man laver en aftale i 7. klasse, lægger den i en skuffe og først finder den frem igen, når børnene går i 9.,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Rammer skal støtte familien
Udvalgsformanden forklarer, at han har hentet erfaringer fra blandt andet Silkeborg Kommune, hvor de har arbejdet meget med forældrerollen i forhold til at ændre alkoholkulturen blandt unge. Det vil han gerne bringe ind i debatten i Dragør.
»Skolerne skal efter min opfattelse ikke bestemme, hvad der foregår hjemme hos familierne. Men de kan sammen med SSP, UngDragør og sundhedsplejen facilitere dialogen, stille viden til rådighed og skabe rammerne for, at forældrene får talt sammen og lavet fælles aftaler. Det, synes jeg, er en helt legitim kommunal opgave,« siger han og fortsætter:
»Det samme gælder foreningslivet. Hvis vi virkelig vil ændre en kultur, nytter det ikke meget, at de unge møder ét budskab i skolen og et helt andet i deres øvrige fællesskaber. Jeg synes derfor, det er interessant at undersøge, om vi kan skabe et mere formaliseret samarbejde med idræts- og foreningslivet. Det betyder ikke, at kommunen skal diktere foreningernes politik, men vi kan invitere dem ind i et fælles arbejde.«
Vi skal videre
Henrik Kjærsvold-Niclasen har arbejdet meget for, at kommunen står bag en alkoholfri fællesskabsfest på 9.- og 10.-klassernes sidste skoledag, og han er enig med Dragør Skoles skolebestyrelse, at man godt kan gå skridtet videre med netop denne dag. Fordi den er så kulturbærende.
»Final Bell (UngDragørs arrangement på sidste skoledag, red.) viste, at vi godt kan skabe en stor fælles fest uden alkohol, som de unge faktisk har lyst til at deltage i. Det synes jeg, vi skal bygge videre på. Cykelturen er vanskeligere. Den er en mangeårig Dragør-tradition, som mange unge holder meget af, og jeg har ikke noget ønske om bare at forbyde den. Men jeg synes bestemt, vi skal diskutere, hvordan traditionen kan udvikle sig, så alkohol ikke er en naturlig del af den,« siger han.
Lettere at sige nej
Han mener dog, det vil give en større kulturændring, hvis man kan bevare det gode ved traditionen og samtidig ændre alkoholkulturen omkring den.
»Min ambition er, at vi flytter diskussionen fra enkelte arrangementer og enkeltstående indsatser til en egentlig kulturændring. Jeg ønsker ikke et alkoholfrit ungdomsliv dikteret fra rådhuset. Jeg ønsker, at vi voksne gør det lettere for vores unge at vente med alkoholen – og lettere at sige nej uden at risikere at stå uden for fællesskabet,« slutter Henrik Kjærsvold-Niclasen.