DEBAT: I forrige uge løftede borgmester Kenneth Gøtterup og formand for Venstre, Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, en kritik af Liste T's budget. Det er godt, at vi får en debat om Dragørs budget, for kommunens økonomi er vigtig, og borgernes penge skal bruges ansvarligt. Men det er ikke uansvarligt at være uenig med flertallet. Tværtimod er det vores opgave som opposition at pege på, hvor vi mener, kommunen kan gøre det bedre.
Det handler om et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad får borgerne for pengene? Vi mener, at der skal bruges flere penge på velfærd. Det er en investering i Dragør som kommune – i vores børn, vores skoler og vores ældre – og dermed i, at Dragør også fremover er en attraktiv kommune at bo i og flytte til.
Skolerne mærker ikke millionerne
Flertallet bryster sig af, at der siden 2023 er tilført millioner til børneområdet. Det er rigtigt, men det er ikke hele historien. En stor del af pengene er gået til specialområdet, fordi flere børn har brug for specialiserede tilbud – og det er godt, at det bliver finansieret. Vi skal selvfølgelig investere i at kunne tilbyde børn med specialbehov en god skolegang.
Men samtidig oplever de tre skoler, at de igen og igen skal finde besparelser. Senest er skolerne blevet pålagt at finde omkring 3,5 millioner kroner i 2026. De mange besparelser har konsekvenser for skolerne, eleverne og de ansatte: På en skole har eleverne ikke længere mulighed for at komme på tur uden for kommunen, fordi der ikke er råd til busbilletten. På en anden kan børnenes madpakker ikke komme på køl, fordi strømmen til køleskabene er for stor en udgift. Det er den virkelighed, vi mener, politikerne også skal forholde sig til.
Dragør bruger i forvejen meget få penge på folkeskolen. I 2024 var vi ifølge de kommunale nøgletal blandt de kommuner, der brugte allerfærrest kroner per elev. Når man fjerner pris- og lønfremskrivning, så er de ekstra midler, vores tre folkeskoler har kunnet bruge, reelt minimale. Der er med andre ord en stor uoverensstemmelse mellem flertallets fortælling om, at der bliver brugt markant flere penge på skolerne, og den virkelighed, børn, forældre og medarbejdere møder.
Hellere løsninger end etiketter
Vi har aldrig sagt, at man kan finansiere hele kommunens økonomi ved at »skære i ledelseslag«. Men vi mener, at det er helt legitimt at diskutere, om Dragørs borgere får nok velfærd for pengene. Siden 2022 er kommunens udgifter på forvaltningsområdet steget fra 109 til 134 millioner kroner. I 2025 valgte flertallet desuden at udvide direktionen fra tre til fire medlemmer, mens skolerne blev bedt om at finde millioner i besparelser. Det er en politisk prioritering – og den bør vi kunne diskutere.
Vi anerkender også, at Dragør står over for store investeringer i blandt andet kystsikring, havn og plejeboliger. Netop derfor skal vi ikke kun diskutere, hvordan vi holder budgettet inden for rammen i 2027, men også hvordan vi bruger kommunens penge bedst muligt over mange år.
Selvfølgelig skal budgettet være i balance, overholde servicerammen og så videre. Det er bare ikke den eneste måde at udvise ansvarlighed på. For økonomisk ansvarlighed er også at investere i børnene, før problemerne vokser sig større at sikre, at vores skoler har ordentlige rammer – og at have modet til at ændre en model, hvis den i praksis skaber nye problemer.
Vi er derfor glade for, at budgettet har skabt debat. For det er i den debat, Dragørs borgere skal kunne se forskellen på partiernes prioriteringer.
Med venlig hilsen
Peter Læssøe m.fl.