Vi har nu boet i Dragør i over 55 år på Sydstranden. For mange år siden blev hække klippet, rendestenene blev renset, alt var vedligeholdt.
Der er selvfølgelig sket et generationsskifte siden, men de nye parcelhusejere er ligeglade. Ukrudt står næsten meter højt. Væltede hegn bliver ikke rettet op.
Nu har de nye parcehusejere valgt at sætte plankeværk op. Ja, så er de jo fri for at klippe en grøn hæk.
Hallo! Grøn hæk er natur, og det er det ikke med et plankeværk. Jo – hos os selv har vi fået bygget en teglstensmur på ca. en tredjedel af vor grund, resten er åbent.
Moralen er: Hvis man ikke passer sin grund med de herligheder der følger, så flyt dog i lejlighed.
Kik forbi og se, hvordan det kan lade sig gøre.
Med venlig hilsen
Anni og Steen Olsen