Tanken om at blive selvstændig havde rumlet i Kristoffer Qvist i 10–15 år. Han syntes bare ikke, han havde fundet den rigtige idé.
Men pludselig en dag for snart tre år siden var den der. Idéen. Den handlede om grøn omstilling og bæredygtighed, som han havde arbejdet med i mange år. Økonomien kunne hænge sammen. Og frem for alt: Den gav kæmpe mening for ham.
Sådan kan historien om begyndelsen på Renteq Automotive – en Dragør-virksomhed, der bygger dieselkøretøjer om til at være eldrevne – fortælles på få linjer.
Heldigvis har vi lidt flere linjer end det til rådighed i Dragør Nyt. For historien om Renteq er spændende.
Hvordan kommer man fra at få en god idé til pludselig at drive en virksomhed med 40 ansatte og være dansk pionér inden for bæredygtige køretøjer på så kort tid?
Svaret skal nok findes i, at 48-årige Kristoffer Qvist ikke bare er idérig og entreprenant. Han er også uddannet ingeniør og tænker på den der helt særlige ingeniørmåde, hvor tingene bliver analyseret til bunds og regnet på i alle ender og kanter, inden han kaster sig ud i dem. Og på den måde endte han med at kunne kombinere to – i virkeligheden ret modsatrettede – passioner for grøn omstilling og store, dieseldrevne Land Rovers.
Kunne ikke slippe tanken
Lyspæren blinkede over Kristoffer Qvists hoved på en tur til Sverige.
»Jeg har altid haft en passion for biler. Særligt de her utætte, upålidelige, britiske biler som Land Rovers. Og så for tre år siden var jeg på en konsulentopgave i Sverige på en batterivirksomhed, hvor jeg mødte en ligesindet. En svensker, der elskede Land Rovers lige så meget som mig,« fortæller Kristoffer Qvist.
I samtalen med denne svensker åbnede der sig helt nye døre. De sammenlignede fotos af Land Rovers, de ejede eller drømte om, og svenskeren viste ham en Youtube-video af en gut, der byggede en dieselmotor på en Land Rover om til el.
»Da jeg kom hjem, kunne jeg simpelthen ikke slippe den tanke,« fortæller Kristoffer Qvist.
Når man har arbejdet med vindenergi og grøn omstilling i 23 år som Kristoffer Qvist – og også har sat sig ind i den nyeste batteriteknologi – var der noget umådeligt spændende i tanken om at omdanne skønne – men ret forurenende – køretøjer til noget fremtidssikret. Frem for bare at skrotte dem.
»Det tog et par weekender med en masse beregninger på bagsiden af kuverter, men så var jeg faktisk overbevist om, at det ikke kun var en spændende og bæredygtig idé, det var også en økonomisk god idé at konvertere dieseldrevne køretøjer til el,« forklarer Kristoffer Qvist.
Undersøgte alle modargumenter
I første omgang luftede han sin idé for venner og familie: Lyder det ikke som en fantastisk idé, hvis jeg laver en virksomhed, hvor vi bygger dieselmotorer om til elmotorer? Og når han fik ét ja ud af ti mulige, klappede han ikke i hænderne. Han undersøgte de ni andres argumenter imod idéen.
På den måde pløjede han sig igennem motortyper, mulige leverandører, CO₂-regnskaber og potentielle kundegrupper. Han fandt hurtigt ud af, at selv om idéen var hoppet ud af motorhjelmen på en Land Rover, lå der en bedre forretning i at satse på varebiler, busser og entreprenørmaskiner end på personbiler.
Simpelthen fordi man kan ombygge en varebil, og så vil investeringen betale sig – og den vil være CO₂-neutral – på syv måneder, fordi den kører meget. Det vil til gengæld tage seks år for en almindelig personbil, som man kører langt mindre i.
»Men så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville gå all in. For det her var en idé, der både ville give en klimamæssig gevinst, være økonomisk god og være teknisk udfordrende. Det gav simpelthen så meget mening for mig,« fortæller Kristoffer Qvist og fortsætter:
»Jeg blev ved med at arbejde som konsulent, mens jeg fik bygget min første prototype og fik talt med leverandører og bygget en businesscase op. Og så gik jeg ud og søgte investorer,« fortæller Kristoffer Qvist.
Investorjagten var ikke så lang, som den kan være for mange. I oktober 2024 fik han en hovedinvestor ombord, og derudover besluttede Vækstfonden at støtte ham. Virksomheden Renteq Automotive var født.
Firdobbelt arbejde
»Og så gik det stærkt. Fra at jeg dobbeltarbejdede i starten for at rulle det i gang, arbejder jeg nu firdobbelt, hvor det hele kører,« fortæller Kristoffer Qvist med et stort grin.
Han startede med at ansætte én ingeniør i virksomheden i efteråret 2024, men allerede i efteråret 2025 havde han 12 ansatte. Og i august 2026 er Renteq Automotive oppe på 40 ansatte. Ingeniører, mekanikere, bogholdere, marketingfolk, fejedrenge. Alle går de rundt om hinanden i den store hal på A. P. Møllers Allé, hvor Renteq holder til.
Her står der varebiler, minibusser, trailere og mange forskellige entreprenørmaskiner. Her tager man al indmaden ud og starter forfra. Karrosseri og interiør genbruges, mens man skifter motor og gearkasse ud med elmotor, batteripakke, controller og strømfordelerboks.
»Hvert køretøjsmærke kræver noget forskelligt, så det tager cirka et halvt år at udvikle, hvordan en bestemt motor kan konverteres til el. Derefter tager det kun to–tre uger at bygge den om. Men fordi vi har kørt god gammeldags opsøgende salg og ikke skudt med spredehagl i store markedsføringskampagner, har vi hele tiden kunnet følge med efterspørgslen. Vi har kunnet udvide i takt med, at de ringe, vi selv har sat i gang, har spredt sig i vandet,« forklarer Kristoffer Qvist.
Mindsettet er det vigtigste
Det betyder dog ikke, at han og hans medarbejdere ikke har måttet arbejde igennem flere nætter for at kunne levere til deadline. Men ligesom han selv er det, er medarbejderne dedikerede til projektet. De føler, det giver mening. Og at der er så meget udviklingspotentiale.
»Når vi har ansat nye, er vi derfor også gået mere efter det rigtige mindset og vores mavefornemmelse end for deres CV. De faglige kvalifikationer kan vi let lære folk – men de skal have den rigtige indstilling. For vi er en familie, hvor vi alle hilser og ser hinanden i øjnene om morgenen, og hvor vi hele tiden har dialogen og kontakten med hinanden,« siger Kristoffer Qvist.
At alle har et særligt drive, er også vigtigt, fordi det er en langsigtet plan at blive en velpolstret virksomhed. Også selv om man har fundet på en god idé, der er stor efterspørgsel efter – og som man får både medieomtale og erhvervspriser for.
»Der er ikke udsigt til hurtige penge i det her. Og når man er en startup, kan man ikke bare læne sig tilbage og tænke: Det her er en succes. Jeg har en emotionel rutsjebanetur tre–fire gange om ugen, hvis ikke om dagen. Fra at vi er helt oppe og køre over en god ordre, til at der er en myndighed, der ringer og siger, at en tilladelse er en måned forsinket. Eller banken har brug for et eller andet papir. Der er mange ups and downs. Derfor betyder det ekstra meget, at man brænder for det, man laver,« fortæller Kristoffer Qvist.
De sorte bliver grønne
Og han får virkelig et kick ud af at gøre nogle af de »sorteste til de grønneste«, som han forklarer det. For når virksomheder, der lever af at tjene penge, kan se en idé i at ombygge deres dieselslugende og forurenende maskiner og biler om til el, batter det virkelig noget for klimaet.
Kristoffer Qvist ser også mange flere muligheder inden for byggeri og entreprenørvirksomheder. For eksempel har Renteq Automotive netop udviklet en batteritrailer. Den lader man op, og så køres den ind på en byggeplads, hvor den agerer ladestander for entreprenørmaskinerne. Elektrificerede entreprenørmaskiner giver et markant lavere støjniveau, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet for maskinføreren og signalmanden, der arbejder tæt på maskinen, og samtidigt skåner nærmiljøet omkring byggepladsen.
»Så drømmen er, at vi kommer et sted hen, hvor alle overvejer at konvertere, inden de overvejer at skrotte deres varebil, bus, lastbil eller entreprenørmaskine. At Renteq bliver et lige så naturligt valg som at vælge fabriksnyt. Fordi det fremtidssikrer deres køretøj, kan betale sig og er meget bedre for klimaet,« siger Kristoffer Qvist.
Renteq om at starte op i Dragør
En virksomhed som Renteq Automotive kunne ligge mange steder. Men ud over, at Kristoffer Qvist er glad for at kunne gå på arbejde, er der mange andre grunde til, at han synes, Dragør var den helt rigtige placering.
»At etablere sig i et lille lokalsamfund tæt på en storby kan noget helt særligt. Smeden bor to huse væk, arbejdstøj kan vi få lige ved siden af, vi kan lave arrangementer i Framehouse, og på Kirstinehøj – der jo heller ikke er langt væk – er der værktøj, byggemarkeder og synshaller. For en startup er det guld værd, at du hurtigt og nemt kan få fat i alt i nærmiljøet,« siger Kristoffer Qvist.
Han mener også, der er en indstilling til tingene i Dragør, som gør, at det er et attraktivt sted at starte virksomhed.
»Der er virkelig en vilje til at støtte hinanden herude. Vi prøver også at promovere Dragør som en ny business hub. For det har potentialet til det,« siger Kristoffer Qvist og fortsætter:
»Og altså, når man ser på erhvervsområder, er det jo et let valg. For her er pænt, grønt, og der er p-pladser. Og i forhold til leverandører og kunder er det et kæmpe plus, at vi ligger så tæt på lufthavnen og i øvrigt også kan rekruttere medarbejdere fra Malmø. Taler vi medarbejdere, har vi dog et ønske – som de fleste nok har – om at få bedre offentlig transport herud. For lige nu tager det noget længere at komme på arbejde i Dragør, hvis man bor på Østerbro, end hvis man bor i Malmø,« lyder det fra Kristoffer Qvist.
Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?
Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?
Det sætter Dragør Nyt fokus på i denne artikelserie.
Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale erhvervsdrivende og iværksættere, politikere, forbrugere og forskere.
I serien bringer vi også en række erhvervsportrætter, hvor alle svarer på spørgsmål om, hvordan man styrker den lokale sammenhængskraft i Dragør.
Har du et perspektiv på det at handle varer, services og ydelser lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk
