Jeg elsker æbler, og nu er det højtid for danske sommeræbler.
Jeg husker min barndom, hvor jeg sammen med venner gik på æblerov. Graastenæbler var store, grønne og saftige. Senere kom der mange. Cox Orange, Ingrid Marie, Filippa, Guldborg og Ananasæbler. Ananasæblerne var få, men de smagte pragtfuldt. Senere fandt jeg en pige, der hedder Ingrid Marie – og hende elsker jeg stadig.
I dag var jeg på indkøb i Dragør. I Dragør har vi fem store forretninger med dagligvarehandel. Den sjette, Irma, har vi mistet. Den lå i Dragørs gamle by på Kongevejen – men det er en anden historie.
Jeg var i en kædeforretning, der er landsdækkende, og i grøntafdelingen ledte jeg efter æbler. Der er cirka fire hyldemeter med frugt, herunder æbler. De er i plastikposer, og de er emballeret i indbydende papæsker med huller, så man kan se indholdet. Det ser indbydende ud, men de var alle med tekst, som ikke sagde mig noget.
Jeg henvendte mig til personalet og sagde at jeg ledte efter danske æbler. En ung medarbejder hjalp mig beredvilligt, og vi gennemgik udbuddet. Der var ingen danske æbler, men derimod var der mange æbler fra Italien og enkelte fra Afghanistan!
I forrige uge var jeg i en anden af vore dagligvarehandler, og også her ville jeg hjem med æbler. Æblerne var fra Italien og fra Tyskland. Ingen danske æbler. De to forretninger er landsdækkende.
På Als er der en kæmpe æbleplantage ved Høruphav. Den hedder Æblebjerget og strækker sig fra Høruphav og helt ned til fjorden. Her produceres i tusindvis af æbler. På øerne i det sydfynske øhav ligger æbleplantagerne side ved side.
Da jeg var barn, havde vi en tradition. Det var pinseturen, der gik til Tåsinge og Turø. Turen sluttede i Odense på Bangs restaurant. På de fynske øer sneede det i pinsen. Det var naturligvis ikke sne, men blade fra æbletræerne der føg over vejen. Således er Danmark rigt på frugter, som naturen giver os. Oveni købet har danske æbler en smag, man ikke finder andre steder.
Derfor er jeg forarget over, at landsdækkende levnedsmiddelforretninger ikke forhandler frugt, der er produceret i Danmark, men lader deres kunder betale for frugt, der er plukket flere end 2.000 km væk og transporteret hele vejen her til. I sæsonen tror jeg, der er tale om i alt flere hundrede tusinde kilometer i store sættevogne.
Jeg nævnte det i dag for det flinke personale i forretningen, som sagde at det har de ingen indflydelse på. Det besluttes højere oppe – hvortil jeg svarede, at så må direktionen gøres til ansvar for sine handlinger!
Med venlig hilsen
Ole Storgaard