Politisk forslag: Syvendeklasser skal prøve håndværks- og plejefag

Et stort flertal vil bede forvaltningen om at undersøge, hvordan Dragør kan indgå i samarbejde med MiniSkills.

T
Af Tim Panduro
| | 2 min læsetid
Politisk forslag: Syvendeklasser skal prøve håndværks- og plejefag
De ældste elever i Dragør kan prøve kræfter med blandt andet håndværk, når der er karrieremesse – men muligvis får syvendeklasserne også mulighed for et mere målrettet møde med håndværksfagene i fremtiden. Arkivfoto: Tim Panduro

Der er en god mulighed for, at Dragør Kommunes syvendeklasser i fremtiden får en dag, hvor de skal prøve kræfter med håndværks- og plejefag.

Et samlet forslag fra Socialdemokratiet, Venstre og Konservative går på, at forvaltningen i Dragør Kommune skal vurdere, hvordan Dragør Kommune kan indgå i samarbejdet om MiniSkills i Danmark og samtidig vurdere, om der kan ske et samarbejde med Store Magleby Skoles karrieredag for udskolingen.

MiniSkills er en erhvervsdag målrettet elever på 7. klassetrin og holdes af de enkelte kommuner, der vælger at være med. Dagen giver eleverne mulighed for at afprøve en bred vifte af erhvervsfag under vejledning af faglærte og deres lærlinge. Eleverne deltager i workshops, hvor de kan prøve kræfter med konkrete opgaver inden for for eksempel murer-, tømrer-, kokke- og SOSU-faget, hedder det på MiniSkills hjemmeside. Blandt målene er at øge opmærksomheden om pleje- og håndværksfagene og styrke båndene til det lokale erhvervsliv.

Forslaget skal formelt vedtages af Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget i denne uge. Det er dog en formsag, da forslagsstillerne sidder på fire ud af fem pladser i udvalget.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser