Udvalgsformand: Vi skal turde tale om forældreansvar

»Danske skoleelever er dårligere til læsning, matematik og naturfag end på noget tidspunkt i PISA-undersøgelsens 25-årige historie.«

»Næsten hver tredje 15-årige læser nu så dårligt, at de har svært ved at begå sig fuldt ud i samfundet.«

Det var nogle af overskrifterne i den debat, der kørte overalt i september, da den nyeste PISA-undersøgelse blev offentliggjort. Ramaskriget i medierne var stort, og der blev kaldt til krisemøde både på Christiansborg og i Kommunernes Landsforening.

Også borgmester Kenneth Gøtterup (K) og Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget har været kaldt i samråd med deres kommunale kollegaer. For hvad er der galt, siden eleverne er dårligere til at læse og regne end nogensinde før?

Henrik Kjærsvold-Niclasen mener også, at der er grund til at tage PISA-undersøgelsen alvorligt.

»PISA-undersøgelsen skal selvfølgelig give anledning til debat på landsplan, når den faldende faglighed står sammen med stigende brug af skærme og ikke uddannede lærervikarer. For hvordan kan vi få en bedre balance i brugen af skærme? Og hvordan gør vi læreruddannelsen mere attraktiv, så flere søger ind på den?« siger udvalgsformanden.

Rød alarm på fravær

Han mener også, PISA-tallene kan bruges til debat på Dragør-niveau, selv om de ikke indeholder tal for de enkelte kommuner. For han har brugt dem til at dykke ned i de Dragør-tal, man så kan trække fra andre statistikker. For eksempel lå karaktergennemsnittet for 9.-klasserne i Dragør på 8,1 for skoleåret 2025/26, hvor det på landsplan lå på 7,4.

»Uagtet, at vi fagligt står et fint sted, skal vi dykke ned de steder, hvor vi kan se, vi kan gøre det bedre. Blandt andet skal vi fortsat have fuld fokus på trivsel, fordi tallene for ensomhed og mistrivsel også er steget i Dragør. Og så har vi en rød alarm på fravær,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Ser man på decideret pjæk ligger tallet for Dragør lavere end i resten af regionen. Men ser man på lovligt fravær – hvor elever har fået ekstraordinært fri til rejser med forældrene uden for skoleferier – ligger Dragør-tallene markant højere end i både regionen og på landsplan. Det kan man så sammenholde med, at PISA-undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng i, at elever, der har meget fravær, klarer sig markant dårligere i prøverne.

»Vi er nødt til at starte en samtale om fravær. Vi er nødt til at tale om forældreansvar. Det høje fraværstal betyder, at for mange elever går glip af for meget undervisning og en del af fællesskabet. Det kan gå ud over både læring og trivslen i klassen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Han bruger bevidst ordet »vi«, fordi han også selv har bedt om ekstraordinære fridage til sine børn i enkelte tilfælde. At få vendt den kultur er ikke nemt. For det er nemt at tænke, at det ikke har betydning at bede om ekstra fri til sit barn, hvis barnet i øvrigt er godt med i timerne. Og hvis det er svært for forældrene at få fri i skolernes ferie. Men det har betydning. Ikke mindst for fællesskabet.

Lyt til lærerne

Første skridt er ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen at få tegnet tydelige streger op i en ny skolepolitik. Dette arbejde går kommunalpolitikere, skolebestyrelser og skoler i gang med i slutningen af året.

»Vi skal have modet til at tale om fællesskabet og forældresamarbejdet. Kommunen har ansvaret for rammerne. Skolen og lærerne står for undervisningen. Men forældrene står for at gøre deres børn undervisningsparate, at understøtte at de går i skole og ser læreren som en autoritet,« lyder det fra udvalgsformanden.

Ligesom der på landsplan har været en debat om, at for mange særhensyn til enkelte elever tager tid fra undervisningen af den samlede klasse, mener Henrik Kjærsvold-Niclasen, det er et område, den nye skolepolitik i Dragør skal komme omkring.

»Skolen er et fællesskab. Ikke et tilbud, hvor vi som forældre 'bare' kan sammensætte dagen efter vores barns individuelle behov,« siger han og fortsætter:

»Selvfølgelig er der børn og unge – for eksempel med mistrivsel eller ADHD – der kan have særlige behov, og det skal skolen kunne rumme. Men det er ikke skolens opgave at opfylde behov, der handler om et barn, som kun vil sidde ved siden af en bestemt, eller som ikke har lyst til at være med til fællessang. Det er vigtigt, at vi som voksne træder i karakter og siger: Skolen og lærerne sætter rammerne, og dem skal du følge.«

Udvalgsformanden mener, der i den sammenhæng også er brug for at tale om, at det ikke handler om at fjerne alle sten på vejen for ens barn. Men at lære barnet at kravle over stenene.

Børn har været et eksperiment

Et vigtigt formål med den nye skolepolitik bliver også at sætte nye rammer for digital dannelse. Selv om PISA-tallene ikke entydigt kan sætte lighedstegn mellem den faldende faglighed og den stigende brug af skærme i både skole og fritid, er den samtidige udvikling ikke til at komme udenom.

»Vores børn har været et stort eksperiment. Nu er vi blevet klogere. Skærmene skal ikke helt ud af undervisningen. Det tror jeg, vi skal passe på med. Men Danmark er det land i PISA undersøgelsen – blandt samtlige 81 deltagende lande i verden – hvor eleverne bruger mest skærmtid i skoletiden. Derfor er det helt legitimt at spørge, hvad skal vi præcis bruge dem til? Jeg mener for eksempel ikke, at børnene skal sidde og se tv, når de spiser madpakker. Vi kan læse for dem i stedet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Han peger på, at en vigtig del af den digitale dannelse også bliver at tænke AI ind, og hvordan man skal klæde eleverne på til kritisk tænkning.