DEBAT: Dragør Kommunes tre skoler står lige nu over for at skulle finde 3,4 millioner kroner i deres budgetter for at dække et merforbrug på det specialiserede område.
Det er mange penge. Ikke ud af et samlet budget på 189 millioner kroner, men ud af de enkelte skolers budgetter.
Kenneth Gøtterup, Henrik Kjærsvold-Niclasen og Nicolaj Bertel Riber skriver, at Dragør-modellen gør, at mindreforbrug på dele af skoleområdet kan blive brugt til at dække merforbrug andre steder på området. Men det specialiserede område er, som Kenneth Gøtterup også skriver, en udfordring i alle landets kommuner. Det er derfor svært at se, hvor et eventuelt mindreforbrug er – eller hvor det skal komme fra. Realiteten er, at der er et merforbrug andre steder end på almenområdet.
Der skal ikke herske tvivl om, at elever, der har brug for specialiserede tilbud, selvfølgelig skal have dem. Men det er ikke en løsning, at skolerne nu skal vise tilbageholdenhed med genbesættelse af ledige stillinger, reduktion af driftsudgifter og begrænsning af indkøb, for at disse elever kan få det.
De lærere, hvis stillinger ikke bliver genbesat, har løftet undervisnings-, trivsels-, drifts- og samarbejdsopgaver på skolerne. Opgaver, der har styrket elevernes faglige udvikling og sociale trivsel. Det er opgaver, der fremover ikke vil blive løftet, eller som skal løftes af andre. Med andre ord – eleverne vil enten ikke få den samme støtte som før, eller der vil være lærere, der skal løbe stærkere. For det er ikke matematik-, dansk- eller idrætstimer, der bliver færre af, eller som skal læses af en lærer, der allerede har et fuldt skema. Det er de timer, der skal understøtte elever med udfordringer af faglig eller social karakter.
En reduktion af driftsudgifter og begrænsning af indkøb har også konsekvenser. Elever skal sikres, at de får gode, opdaterede materialer, kommer »ud af huset« og får andre lærerige og kulturelle oplevelser end dem, man kan få i klasselokalet. Det er nødvendigt for at sikre, at de får en bred kulturel ballast, der skal understøtte deres evner – både fagligt og socialt – når de skal stå på egne ben.
Det er ærgerligt i en tid, hvor kommunens skoler er i gang med at arbejde med »Deltagelsesmuligheder for alle«. Et stærkt tiltag, der skal komme alle kommunens elever til gode.
Flere gange er midler blevet flyttet fra det almene folkeskoleområde. Det går simpelthen ikke længere.
Liste T har et punkt på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 25. juni, hvor de foreslår, at kommunalbestyrelsen sætter Dragør-modellen ud af kraft i den nuværende situation, hvor Dragørs skoler er pålagt at finde cirka 3,5 millioner kroner inden for deres budget for resten af 2026.
Selv regeringsgrundlaget italesætter, at regeringen ønsker at investere i folkeskolen. Det er en nødvendighed for, at vi i højere grad sikrer, at vores elever får en stærk faglig undervisning af lærere, der også har øje for god trivsel. En styrkelse af almenområdet, som på sigt skal sikre, at færre elever segregeres.
Så når der tales om proportioner, er det alvorligt, at vakante stillinger ikke kan genbesættes. Jeg er ikke i tvivl om, at skolernes ledelser vil have fokus på, at elevernes undervisning, trivsel og hverdag påvirkes mindst muligt. Men det får betydning for både eleverne og lærerne.
Dragør Kommunes skoler har dygtige og engagerede lærere, der er stolte af at kunne levere god faglig undervisning, som understøtter elevernes læring. Lærere, der hver dag skaber både faglig og social trivsel for eleverne med stærk faglig undervisning og solide sociale tiltag i klasselokalet. Det arbejde kommer under pres, når de bebudede omprioriteringer slår igennem efter sommerferien.
Er dét en skole, man vil byde kommunens elever, eller en arbejdsplads, man vil byde kommunens lærere?
Med venlig hilsen
Christine Olsen