Enggården har fået et skulderklap fra flere af de social- og sundhedselever, der har været i praktik på plejehjemmet. Eleverne har indstillet Enggården til Årets Læreplads 2026, skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse.
I alt har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier modtaget 411 indstillinger til årets priser, og SOSU H (Social- og Sundhedsskolen Hovedstaden) har modtaget 28 indstillinger fra sine elever.
Enggården har i forbindelse med sin indstilling modtaget et diplom som anerkendelse, men er ikke gået videre i konkurrencen.
Vinderen af Årets Læreplads kåres den 3. november.