Festlig skolestart for 71 nye elever

Flaget var hejst, da Store Magleby Skole tog imod 71 nye elever og deres forældre til en festlig første skoledag.

T
Af Thomas Mose
| | 1 min læsetid
Festlig skolestart for 71 nye elever
De 71 nye elever blev budt velkommen på Store Magleby Skole med balloner, skolesang og en festlig flagallé. Foto: Store Magleby Skole

De nye elever mødte op med sommerfugle i maven og nye skoletasker på ryggen. Balloner viste børnene, hvilken klasse de skulle begynde i, mens eleverne fra 3.C sang skolesangen og dannede en flagallé.

»Det var en stor glæde at sige goddag til alle børnene og deres forældre. Det er en dag, vi har set frem til,« fortæller Signe Schandorff, der er pædagogisk afdelingsleder for 0.–2. årgang på Store Magleby Skole.

Ifølge Signe Schandorff har forældrene fortalt, at børnene har haft nogle gode måneder i skolens SFO. Derfor er de nu klar til at tage hul på livet i børnehaveklassen.

»Vi glæder os til mange gode skoledage og til samarbejdet med forældrene,« siger hun.

 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER