Legegrupper deler forskere og forældre

Formaliserede legegrupper i skolen har været en del af hverdagen for børnefamilier i mange år. Idéen har delt forældre – og Dragørs skoler har nu også ændret holdning til konceptet.

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 4 min læsetid

Når dit barn begynder i skole, har du som forælder gennem de seneste 20 år skullet forholde dig til konceptet legegrupper. At du med jævne mellemrum skal have 4–5 børn fra dit barns klasse med hjem efter skole. En legegruppe, som læreren har sammensat for at sikre, at alle – børn og forældre – lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Og at alle får mulighed for at være en del af fællesskabet.

Men flere og flere forskere stiller spørgsmålstegn ved, om legegrupperne virker efter hensigten. Eller om de skaber ulighed og mere pres i en stresset børnefamilie-hverdag.

»Der er altid nogen, der ikke har råd, lyst eller overskud til at lægge hus til og arrangere legegrupper. Hvis vi ikke tager mere personligt ansvar og rækker ud til dem, er legegrupper og madklubber og alle de andre klassearrangementer omsonst. Så skaber de mere eksklusion og er tidsrøvende i forhold til, hvad vi får ud af det,« lyder fra Anne Søgaard, fællesskabskonsulent i dagtilbud, skole og SFO og i øvrigt selv fra Dragør.

Ane Bjerre Odgaard, der forsker i leg og pædagogisk praksis ved professionshøjskolen UC Syd advarer også mod, at man tror, legegrupper er den lige vej til trivsel og fællesskab.

»Hvis en legegruppe bliver en slags aktivitetsgruppe, hvor forældre siger, at: Nu skal I fire lege sammen i dag, og nu skal I lave det her, så er det ikke befordrende for egentlig leg, hvor børn selv udforsker verden og relationer. Man skal være opmærksom på, at man kan komme til at forstærke nogle af de dynamikker, man gerne vil af med,« siger hun.

Forskel på overskud

På Dragørs skoler oplever man stadig fordele ved legegrupper. Men fordi de både har set forældre, der føler sig tidsmæssigt pressede af legegrupper og forældre, der ikke har råd eller plads, har de ændret deres tilgang.

»Før sagde vi fra børnehaveklassestart, at forældrene skulle have legegrupper. Nu siger vi, de skal tage stilling til det. Er der opbakning, laver vi gerne bud på legegrupper og hjælper med at organisere. Men det er blevet et stort opmærksomhedspunkt, at det ikke er alle, der har overskud eller plads. Vi skal skabe rammerne for, at forældrene tør sige dette højt,« lyder det fra indskolingsleder på Dragør Skole, Nils Djervad.

Ok at sige nej

På Store Magleby Skole er legegrupper stadig et fast indslag fra børnehaveklassestart. Men lærere og ledelse beder forældrene om at sætte ambitionerne ned.

»Vi skal passe meget på med, hvor hårdt vi får spændt vognen for. Der kan være stor forskel på overskuddet i en forældregruppe, og det kan stille folk uens. Det skal også være okay at sige nej,« siger skoleleder Kasper Stoholm.

Følg med i Dragør Nyts nye artikelserie om legegrupper, legeaftaler, børnefødselsdage og klassearrangementer.

 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser