»Det kan være, vi skal lave et budget med nedskæringer, så der kommer lidt flere mennesker til næste møde,« spøgte en person med tilknytning til Dragørs politiske liv, da der i sidste uge var offentligt møde om årets budget for Dragør Kommune.
Fra begyndelsen var der nemlig kun 17 personer til stede i rådhusets forhal, hvor mødet fandt sted – og langt de fleste var folk, der i forvejen har eller for nyligt har haft deres daglige gang på rådhuset.
I løbet af mødet sluttede lidt flere sig til gennemgangen af grundlaget for Dragørs økonomiske liv – og dermed også de ydelser og initiativer, vi alle sammen kan forvente fra kommunen – men mødet igennem var der rigeligt med tomme pladser.
Borgmester Kenneth Gøtterup åbnede ballet med at fortælle, at det ser meget godt ud i år, men at ændringer i befolkningssammensætningen truer med at skubbe til det økonomiske grundlag. Det kræver, at der bliver lavet en bosætningspolitik, så man kan lokke flere skatteydere til.
»Ellers må vi diskutere, om Dragør kan være en selvstændig kommune. Så alvorligt er det, for vi taler om at vi ellers skal finde 60-90 millioner kroner på den borgernære velfærd,« formanede borgmesteren om fremtidsudsigterne, inden han beroligede:
»Kan vi stabilisere borgertallet, har vi råd til den velfærd, vi har i dag, og endda øge den en smule.«
Alt det ligger dog stadig nogle år ude i fremtiden, og både borgmester og kommunaldirektør Mads Leth-Petersen kunne berolige med, at det kommende år ser pænt ud – i modsætning til i mange andre kommuner.
»Jeg mener, at over halvdelen af kommunerne har søgt forskellige særtilskudspuljer, og det kan antyde, at der er mange kommuner, der har nogle udfordringer,« sagde Mads Leth-Petersen og pegede på, at der er mulighed for at bruge 17,6 millioner kroner mere på service og 500.000 kroner mere på anlæg, inden man når rammerne for, hvad der må bruges ifølge de aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der hvert år stikker kanterne af for, hvad kommunerne samlet må bruge. Han italesatte dog også udfordringen med at få nye borgere til byen. En prognose viser, at antallet af borgere vil falde med omkring 600 det næste årti – og når indkomstskatten udgør omkring 85 procent, viser det »hvor sensitive vi er på det område,« som han formulerede det.
Desuden ligger der udfordringer med kystsikring – og en dom, der rammer generelt i hele landet, som siger, at deltidsansatte, der er øget i timetal, skal have en højere timeløn – hvilket kan udløse en millionregning i Dragør. Desuden venter en ny udligningsreform, der kan ramme Dragør negativt. Omvendt kan der være penge på vej i kassen, fordi staten måske overtager nogle indefrosne skattebetalinger på ejendomsområdet.
Et medlem af en forældrebestyrelse i en lokal daginstitution spurgte til muligheden for at få lavet køkkener i institutionerne.
»Hvor realistisk er det med den anlægsramme, der ligger nu,« spurgte han – og nævnte, at halvdelen af anlægsrammen i 2027 er øremærket til kystbeskyttelse.
»Det vil kræve omprioritering af de eksisterende anlæg,« sagde Mads Leth-Petersen om en eventuel udgift til institutionskøkkener og tilføjede, at beløbet til kystsikring skyldtes det omfattende forberedende arbejde. Men da investeringer i institutionskøkkener er en politisk beslutning, tog borgmesteren over.
»Kommunalbestyrelsen er opmærksom på ønsket, så vi skal se, om vi skal omprioritere. Og når det handler om kystsikringen, har vi slet ikke råd til at lave det inden for anlægsrammen,« sagde han med henvisning til, at kystsikringsudgiften mindst er på et trecifret millionbeløb, mens kommunen har i omegnen af 40 millioner kroner om året at lave anlæg for.
En spørger ville vide, hvad borgmesterens mavefornemmelse for at trække kystsikringen ud af anlægsrammen – og bruge pengene på investeringer, der blandt andet kan trække folk til byen.
»Når du spørger til mavefornemmelsen, skal jeg nok være glad for, at jeg er lidt tyk,« lød det fra borgmesteren.
»For jeg er ikke så bekymret for anlægsrammen. Når den samlede kystsikring i Storkøbenhavn skal koste 10 milliarder kroner, vil ingen af kommunerne have en anlægsramme til det. Så regeringen må komme med et bud på en løsning, for vi kan ikke skære alt andet anlæg væk,« sagde Kenneth Gøtterup.
Andre spørgsmål og kommentarer handlede om, hvorvidt rammebesparelser var nedskæringer eller en effektivisering – Kenneth Gøtterup holdt på det sidste, og at det ikke nødvendigvis handler om at beskære personale, om befolkningsprognoser overhovedet giver mening – det gør de, selv om de kan være upræcise, lød det kommunale svar – og om muligheden for overhovedet at bygge nyt.
De er begrænsede, bekræftede Kenneth Gøtterup – for specielt støjzonerne står i vejen.
»Der er tre kommunale grunde, vi kan bygge på. Andre kommuner ville kalde sig fuldt udbyggede, hvis de stod i den diskussion,« tilføjede han.
Mødet blev rundet af efter en god times tid – og i den kommende tid skal politikerne så forhandle det budget på plads, der skal styre den kommunale husholdning i 2027.
