En enig kommunalbestyrelse har besluttet at bevilge 338.000 kroner ekstra til samarbejdet med Tårnby Kommune på natur- og miljøområdet.
Det sker som led i det forpligtende samarbejde med nabokommunen, der blev indgået, da Dragør ved seneste kommunalreform fik lov til at fortsætte som selvstændig kommune.
Bemandingen for betjening af Dragør har været uændret siden 2009, men opgaverne er blevet mere komplekse, og derfor er der behov for at øge med et halvt årsværk.