Politiet holdt øje på første skoledag

En motorcykelbetjent var til stede ved Store Magleby Skole i forbindelse med skolestart – bødeblokken blev dog i lommen.

T
Af Tim Panduro
| | 2 min læsetid
Politiet holdt øje på første skoledag
Motorcykelbetjenten Peter fra Københavns Færdselspoliti var til stede for at sikre, at alt gik som det skulle til første skoledag på Store Magleby Skole. Foto: Tim Panduro

Mandagens skolestart gav godt med liv på Dragørs skoler efter en lang sommerferie – og det kunne mærkes i trafikken på Kirkevej ved Store Magleby Skole.

Københavns Færdselspoliti var til stede for at sikre, at alt gik som det skulle – og for at markere, at politiet er opmærksomme på trafiksituationen ved skolen.

»Vi er her for at støtte op om de unge mennesker, så de kan se, at det ikke kun er skolen, der holder øje med dem, men at vi også er der,« lød det fra en motorcykelbetjent fra Københavns Færdselspoliti, der kun vil identificeres med sit fornavn Peter.

Bødeblokken var med, men den blev i lommen – selv om Peter var parat til at bruge den, hvis der opstod situationer, der kaldte på det. Det vigtigste var dog at gøre opmærksom på, at politiet også patruljerer i Dragør.

»Der ligger en opfattelse af, at vi ikke er meget i Dragør, men vi kører jævnligt herude,« sagde mortorcykelbetjenten, der forlod Kirkevej lidt over otte – da de fleste skolebørn måtte formodes at være landet i klasselokalerne.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER