Når du står og børster tænder foran spejlet om aftenen, bør du øve dig i at suge luft ind og spænde op i din mave og kernemuskulatur – din core. For det er så grundlæggende for dit velvære og din fysiske styrke. Det mener Pernille Kühl, der netop har åbnet Studie P Reformer i Dragør.
Selv fik hun øjnene op for, hvor meget, hun kunne styre sin krop med sin vejrtrækning og den core-styrke, som reformer-træning fokuserer på, allerede i 1990'erne. Da boede hun i Belgien og var professionel rytter.
»Reformer hjalp mig utrolig meget som rytter. Og man bliver så glad i låget af at træne det,« udbryder hun med et stort smil og slår ud med armene. Hendes egen glæde ved reformer førte hurtigt til, at hun blev uddannet reformer-instruktør og underviste andre ryttere.
I 2026 er scenen en anden. Nu har hun indrettet sig på A.P. Møllers Allé i Dragør. Der er lyst og højt til loftet i det lille studie, hvor hun har placeret fire gedigne reformer-maskiner og tilbyder personlig træning i små hold. Til absolut alle, der vil træne balance, styrke og åndedræt i et samspil med en maskine. En maskine, der med metalkroge, remme, barrer og håndtag leder tankerne hen på Storm P, men i virkeligheden er udviklet af den tyske træner og opfinder Joseph Pilates tilbage i 1920'erne.
»Det gør mig så glad, når jeg kan se, hvad folk får ud af det. At jeg kan have de her små hold betyder, at jeg kan tilpasse træningen til det, folk har brug for, og jeg har tid til at komme rundt til hver enkelt,« siger hun om motivationen for at åbne studiet og dele reformer-passionen med andre.
En passion, hun en onsdag formiddag i øvrigt også forsøger at give videre til to af Dragør Nyts journalister, der har takket ja til en prøvesession.
(Kirsten Marie)
»Sådan. Ja. Floooooooooot. Godt arbejde.«
Det skortede ikke på de optimistiske tilråb, da jeg lagde mig ned på reformer-bænken og lettere kluntet fik placeret skuldrene korrekt i den ene ende, bagdelen i den anden, hænderne i remmene og fødderne på fodbarren.
Desværre var det mest min kollega, der modtog roserne fra reformer-instruktør Pernille Kühl. Sådan føltes det i hvert fald. Og ja, min kollega er godt nok 17 år yngre end mig. Men hun er også ret gravid. Så jeg havde måske håbet på, at jeg kunne shine lidt mere. Ikke mindst fordi meget af træningen foregår i liggende position og ikke har noget med hurtighed at gøre.
Men nej. Heller ikke i denne idrætsform brillerede jeg. Jeg blev i stedet yderst opmærksom på min slappe core (altså kernen i mine mavemuskler) og mine efterhånden temmelig slaskede overarme. Fodboldbenene var lidt stærkere, men endte med at ryste gevaldigt af anstrengelse.
Derfor kan det lyde mærkeligt, at jeg nød hele reformer-træningen. Faktisk havde jeg det direkte rart. Jeg fik sådan en følelse af: »Uha, det er godt for mig, det her.«
For som min kollega udbrød, kommer man i reformer-træningen hele kroppen igennem på sådan en snigende måde. Arme, ben, mave, ryg. Det hele bliver strakt til det yderste. Men Pernille var præcis i sin instruktion og sørgede for, at belastningen (som indstilles med et finurligt krog-værk på reformermaskinen) blev tilpasset den styrke, jeg havde (eller rettere sagt manglede).
Noget andet, der overraskede mig ved træningen, var, at fordi jeg ikke stod op og trænede i den løse luft, men hele tiden lå på, sad på eller lænede mig på en del af reformer-maskinen, så føltes det mindre opslidende. For (og nu lyder jeg da for alvor som en gammelmor) jeg havde jo hele tiden noget at støtte mig til. Noget, der hjalp mig på vej. Snedigt tænkt af ham Joseph Pilates. For det, der føltes som noget, der gjorde øvelserne lettere, viste sig jo – kunne jeg konstatere i muskelømheden dagen efter – at have bragt mig ud i nogle helt nye yderpositioner og fået mig til at træne nogle muskler, jeg ikke selv kunne have fundet frem til.
Jeg kan da kun forestille mig, hvor meget stærkere, jeg kunne blive, hvis jeg for alvor lærte reformer-maskinen at kende og ikke hele tiden lavede en Fejl 40 (som Pernille kaldte det), hvor jeg hamrede maskinen tilbage til udgangspunktet i stedet for at lade den glide tilbage med kontrolleret muskelkraft, som det er meningen.
Om Pernille Kühl
- 62 år.
- Gift og mor til to børn på 25 og 27 år.
- Voksede op i Nordsjælland, men boede i 22 år i Belgien, hvor hun var professionel springrytter.
- Flyttede tilbage til Danmark i 2008, hvor hun bosatte sig i Dragør.
- Har undervist i reformer siden 1990'erne. Fra et studie i Belgien til et på Østerbro. Per 1. september i år har hun så åbnet sit eget reformer-studie – Studie P Reformer i Dragør.
- Uddannet klinikassistent, ridelærer og reformertræner. Blev i 2025 også certificeret Lagree-instruktør (Højintensiv, men skånsom træningsform).
(Freja)
Højre, venstre og husk at trække vejret
Jeg har altid haft en lille snert af angst for træningsmaskiner. I fitnesscentre har jeg undret mig over alle dem, der uden tøven håndterer maskinerne og ved præcis, hvordan de skal indstilles, og hvor man skal trække for at træne den rigtige muskelgruppe. Hvor har folk lært det?
Reformerbænkene med deres mange bevægelige dele virkede da også en smule afskrækkende. Til trods for Pernille Kühls grundige introduktion ville jeg ikke kunne forklare mekanikken med de forskellige fjedre, kroge og remme videre til andre. Til gengæld var jeg glad for, at der kun var fire bænke i lokalet og ikke 20. Så kunne Pernille hurtigt komme mig til undsætning, hvis jeg skulle sidde fast i en fjeder eller falde ned ad bænken.
Jeg mødte op til reformertimen som både forholdsvis nybagt mor og gravid i 20. uge – halvvejs, for dem, der ikke er inde i lingoen. Træning har der ikke været meget af siden fødslen, men Pernille er begejstret for at få en gravid på holdet.
»Det er bare godt! Det er skidesundt for din krop,« udbryder hun og fortæller, at hun gerne vil have flere gravide i studiet.
Pernille guider os gennem timen og springer med jævne mellemrum selv ned på en af bænkene for at demonstrere øvelserne. Min kollega og jeg følger ivrigt med og forsøger at sno vores kroppe i de rigtige retninger, mens vi holder styr på højre, venstre, op og ned. Og så skal vi i øvrigt huske at trække vejret. Det bliver vi mindet om igen og igen.
Det lyder måske som en overkommelig opgave, men når man samtidig forsøger at holde styr på arme, ben, fjedre og en bænk, der bevæger sig under én, kræver selv vejrtrækningen åbenbart lidt ekstra koncentration.
Heldigvis lader det ikke til, at det er os, der er langsomme i optrækket. Pernille understreger, at man skal have tid til at lære reformeren at kende.
»Det er først tredje gang, at man begynder at kunne genkende øvelsernes navne og har vænnet sig til reformeren,« fortæller hun.
Det tager lidt tid at finde rytmen, men efterhånden begynder jeg at forstå fidusen. Øvelserne ser ikke ud af meget, og det langsomme tempo snyder. For selvom det føles rart at få strakt kroppen igennem, arbejder musklerne åbenbart på højtryk.
Først begynder det at svie. Og kort efter at ryste.
Jeg har ellers altid betragtet mine ben og min mave som mine stærkeste kort, men her må Pernille flytte rundt på de farvede kroge for at justere belastningen, der åbenbart er lidt for stor til mine rystende ben.
Til gengæld overrasker overkroppen positivt. Her kan jeg klare en del mere, end jeg havde regnet med. Det giver åbenbart noget at løfte rundt på en baby på knap ti kilo hver eneste dag.
Og selvom jeg endnu ikke er helt dus med reformerbænken, slap jeg trods alt gennem en hel time uden at sidde fast i en fjeder eller falde ned ad bænken.
