Gymnasium: Tal med jeres børn om druk

Alkohol skal ikke være styrende for de fællesskaber, man starter i gymnasiet. Det mantra arbejder man efter på både Tårnby Gymnasium og Ørestad Gymnasium, hvor de fleste af Dragørs unge, der går gymnasievejen, er begyndt efter sommerferien.

Derfor har man på de to gymnasier heller ikke oplevet eller hørt om så voldsomme drukorgier og grænseoverskridende adfærd, der har været berettet om andre steder i Hovedstadsområdet omkring gymnasiestart.

På begge gymnasier er der et langt introforløb for de nye gymnasieelever med teambuilding-øvelser, konkurrencer, udflugter til Kongelundsfortet og Middelgrunden og andre aktiviteter, der skal skabe sammenhold. Introfester har de også – men alkohol er ikke i centrum.

Første fest er uden alkohol

»Vi har stort fokus på, at man skal kunne have det sjovt uden alkohol. Og at der ikke skal ligge et pres for, at gymnasietiden skal være en druktid. Det taler vi med vores introelever om (2.g'ere og 3.g'ere, der fungerer som tutorer for de nye elever, red.). Vi skal ikke introducere de nye elever for en voldsom alkoholkultur,« forklarer Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium.

På både Tårnby Gymnasium og Ørestad Gymnasium må der gerne drikkes alkohol til introfesten. Men begge steder afholder man den først nogle uger efter gymnasiestart. Og  rektor Inge Voller oplever, at der drikkes i meget moderate mængder.

»Der er mulighed for at købe drikkevarer både med og uden alkohol. De drikkevarer, der indeholder alkohol, er med relativt lave procenter (øl, breezers og lignende, red.). Der er både ansatte, samaritter og vagter til stede, og vi oplever ikke festen som et problem, hvad angår alkoholkulturen. Jeg har ikke indtryk af, at der er mange elever, der går til andre introfester eller såkaldte puttefester, som foregår i andet regi end gymnasiet. Men nogen gør selvfølgelig nok,« forklarer hun.

Drukkultur er sejlivet

Mikkel Harder Sørensen ved dog, at der er elever fra Tårnby Gymnasium, der tager helt til Dyrehaven og Søndermarken for at komme til puttefest den første fredag efter gymnasiestart – og endnu flere tager til en lignende fest i Amager Strandpark fredagen efter.

»Det ville vi gerne være foruden. Men nogle af de her kulturer er sejlivede, og det er ikke noget, vi kan styre eller forbyde, fordi det er noget, eleverne selv arrangerer. Men vi taler med eleverne om det. For vi ved, at hvor nogle har gode oplevelser med det, kan andre være ude for nogle grænseoverskridende ting,« siger han.

Derfor sender gymnasiet også en besked ud til forældrene via e-Boks, hvor de oplyser om, at puttefesterne finder sted. De opfordrer også til, at hvis forældrene lader deres børn deltage, skal de huske forskellige gode råd. Så for eksempel at de unge har strøm på mobilen, altid færdes to og to og skal være opmærksom på ikke at lade sig presse til noget.

»Det store problem er i virkeligheden sjældent gymnasieeleverne selv, men at der også kommer folk udefra. Det kan man ikke styre, når festerne holdes i offentlige parker. Og det er ofte her, problemerne opstår,« siger Mikkel Harder Sørensen.

Måske en ny kultur på vej

Rektoren oplever ikke, der er problemer til gymnasiets egne fester, hvor der bliver  solgt øl og let alkohol. For her er der vagter ved alle døre, alles studiekort bliver tjekket, og man kan ikke gå ud og ind til festen. Så der er styr på, hvem der kommer til festerne, og at de ikke selv slæber stærk alkohol med ind.

»Jeg oplever, at vi har opbygget en god festkultur. Mit indtryk er, at de unge er supersøde og meget ansvarlige,« siger Mikkel Harder Sørensen.

Inge Voller har samme indtryk af sine elever.

»Over tid har vi faktisk set en udvikling i alkoholkulturen, der går på, at eleverne virker mere ansvarsbevidste. Jeg har jo ikke nogen måltal på det, men de virker – generelt set – til at være mindre berusede end tidligere til festerne,« siger hun.

Kræver flere samtaler

Begge rektorer er glade for, at man selvfølgelig ikke bare har nul-tolerance over for alkohol i undervisningen, men også på studieture, introdage, idrætsdage og udflugter i gymnasieregi. For sådan var det ikke for 10 år siden.

Der er dog stadig et stykke vej at gå, hvis alkoholkulturen blandt de unge for alvor skal ændres, mener Mikkel Harder Sørensen.

»Man kan ikke udtrykke nok, hvor forfærdeligt det var, det, der skete i Roskilde. Men måske kan vi bruge det som en løftestang til, at man derhjemme får talt om, hvorfor det er vigtigt at drikke ansvarligt. Og at det er tryggere at holde sig i lokalområdet og ikke hoppe på et tog til Dyrehaven,« siger han.

Han henviser til, hvordan en 16-årig dreng på tragisk vis døde efter knivstik, en anden 16-årig dreng påførte ham i forbindelse med en puttefest den 14. august i Folkeparken i Roskilde. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om der var alkohol involveret i dette opgør.

Men sagen har sat gang i diskussionen landet over om, hvorvidt disse puttefester – hvor der er meget alkohol – er kommet helt ud af kontrol. Flere andre unge har nemlig – blandt andet over for Politiken, TV2 og BT – berettet om at have fået revet tøjet af, blevet sparket og slået og på andre måder have fået overtrådt deres grænser til de store puttefester. 

Og interesseorganisationen Danske Gymnasier har meldt ud, at det bør være slut med de kæmpe, ukontrollerede puttefester – og at fokus bør være på introfest og arrangementer omkring det gymnasium, man starter på.

»Måske er der et momentum til, at vi alle bliver mere bevidste om vores ansvar – politikere, ungdomsuddannelser, forældre og de unge selv – for at komme den her voldsomme druk til livs. For det er da nedslående, at vi stadig har europarekord i druk blandt vores unge,« lyder det fra Tårnby Gymnasiums rektor.