De skypumper, vi oplever i Danmark, er sjældent særlig voldsomme, når man sammenligner med tornadoer – fænomenets ødelæggende fætre. Selvom de to ting er i familie, og begge består af roterende luftsøjler, er der alligevel forskel i den måde, de opstår.
Tornadoer opstår som regel i forbindelse med meget voldsomme tordenvejr – såkaldte superceller – der har en roterende opadgående vind, eller ved at kraftige vinde, der blæser fra to forskellige retninger, mødes i et snævert område og skaber rotation. En af de mest væsentlige forskelle er, at tornadoen dannes i skyen og går ned mod jorden, mens skypumpen dannes nedefra og går op.
Skypumper i Danmark opstår på grund af temperaturforskelle primært mellem en kold luftmasse i højden og det varme havvand – og det er derfor, at fænomenet oftest opleves sidst på sommeren og som regel over vand.
Temperaturforskellen, der kan være helt op til 40 grader, giver en ustabil atmosfære, hvor der oftest dannes mange skyer. Omkring skyerne er der lokale kraftige vinde, som samler sig og danner grobunden for skypumpen. Vindhastigheden i hvirvlen varierer efter størrelse, men den kan nå hastigheder på 25–40 m/s (90–144 km/t).
Den kraftigste skypumpe, der er observeret i Danmark, var formentlig reelt set en tornado. Den ramte et område nordvest for Holstebro den 11. februar 1962. Omkring 100 bygninger blev beskadiget, og cirka 500 træer knækkede eller blev revet op med rødder. Efter »Holstebroskypumpen«, som hændelsen kaldes, kunne man konstatere, at bygningsmateriale var transporteret over en strækning på op til 13 km.
Kilde: lex.dk, dmi.dk, vejrogradar.dk og Wikipedia