Der er ingen mulighed for naboer og andre at klage ad vanlige veje, når staten i løbet af de næste år vedtager en lokalplan for lufthavnens udvidelse. Normalt er det sådan, at beboere i et område og andre med interesse i en sag kan klage over en lokalplan i Planklagenævnet, hvis man vurderer, at den ikke overholder for eksempel lovgivning eller kommuneplan. Men Planloven, der regulerer den slags, slår fast, at det kun er beslutninger fra en kommunalbestyrelse, der kan indklages. Staten har overtaget ansvaret for lokalplanlægningen af lufthavnen fra Dragør og Tårnby kommuner, og dermed er det ikke længere muligt at klage til nævnet.
Det bekræfter Plan- og Landdistriktsstyrelsen overfor Dragør Nyt, der har stillet en række spørgsmål om planarbejdet. Af svaret fremgår det også, at det ikke kun er lokalplanen, der er undtaget for klagemuligheden.
»For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der vil kunne klages over det kommende nye plangrundlag, kan styrelsen bekræfte, at ændringsbekendtgørelse til Fingerplan 2019, kommuneplantillæg og lokalplan for Københavns Lufthavn i Kastrup efter udstedelsen, ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet,« hedder det i svaret fra kontorchef i Plan- og Landdistriktsstyrelsen Christina Aagesen.
Staten overtog ansvaret for lokalplanlægningen ved et såkaldt call-in. Det benyttes fra tid til anden, når der skal gennemføres store projekter – som det blandt andet skete ved opførslen af Lynetteholm i København. Et notat fra styrelsen, som Dragør Nyt har fået aktindsigt i, bekræfter udmeldingen, men henviser til domstolene eller eventuelt Folketingets Ombudsmand som klagemuligheder.
Kortere vej
Rasmus Grønved Nielsen, der er dr.jur. og professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, peger på ønsket om en smidigere sagsgang som hovedårsag til, at Planklagenævnet ikke kan komme i sving efter et call-in.
»Sædvanlige klageprocesser kan forsinke og skabe tvivl om de ønskede ændringer. Formålet med ordningen er at tilvejebringe et sikkert retligt grundlag for ændringerne – og hurtigst muligt. På den måde bliver der kortere fra politisk beslutning til udmøntning,« skriver han og bekræfter, at domstolene er den anden vej, man kan gå.
»Hvis en nabo, myndighed eller forening er tilstrækkeligt påvirkede af ændringerne, har de en grundlovssikret ret til at gå til domstolene. Det har vi set før, for eksempel i sagen om Lynetteholmen. Det eksempel viser også, at det kan være vanskeligt at vinde en sådan sag,« siger han med henvisning til en sag, som Klimabevægelsen har anlagt mod staten i forbindelse med byggeriet af en kunstig halvø. Selv om sagen ikke er endelig afgjort, har bevægelsen skåret i dens indhold – og den har ikke haft held til at få stoppet byggeriet midlertidigt.