Sagen om tekstilfri badning på kvindeafdelingen på Dragør Søbad er set fra sidelinjen ret munter. At se embedsmænd, borgmester og udvalgsformand agere i sagen om bonerte tørklædeklædte badegæster viser, at tiderne skifter. Jeg er spændt på, hvorledes man lander sagen med Lisbeth Dam Larsens borgerforslag.
I 1974 var man måske lidt ufrivillig mere åben i Dragør. Uden sammenligning i øvrigt.
Filmproducenten Anders Malmberg havde af borgmester Albert Svendsen fået lov til at optage en række scener til en dansk folkekomedie på rådhuset. Bare en håndfuld dages optagelser med en række kendte skuespillere. Albert Svendsens dyder ufortalt, så var hans »kunstforståelse« for danske folkekomedier nok ikke hans stærkeste side. Ræsonen bag tilladelsen var måske et ønske om at skabe goodwill for Dragør.
Folkekomedien viste sig senere at være filmen »I Tyrens Tegn« i den såkaldt stjernetegns-serie. De seks stjernetegnsfilm var en videreudvikling af sengekants-filmene, som var lidt frivole komedier. Lidt frivole var disse film var bestemt ikke. De var forbudt for børn under 18 år.
Enkelte skuespillere som Preben Marth, Ole Sølvtoft og Karl Stegger deltog i løjerne på et fiktivt rådhus i 1920’erne. Filmen var et skønsom miks af skuespil klippet sammen med meget tætte næroptagelser af liveshowaktører fra Istedgade, som lagde underliv til. Scenerne blev blandt andet optaget i rådhussalen. Harske sager bestemt.
Men det må have været anderledes dage på rådhuset. En økonomichef var tilsagt til en ansættelsessamtale med borgmesteren. Som han fortalte mig senere, blev han og andre borgere modtaget ved rådhusdøren af en mand klædt ud som rådhusbetjent i en uniform, som var en tyrkisk admiral værdig. Han holdt her døren for borgerne. I forhallen var der elkabler og kameraer med mere overalt. Da Albert Svensen og økonomen gik ned til en samtale i mødelokalet »Havnestuen«, opdagede de, at starletterne Suzanne Bjerrehus og Louise Frevert vimsede rundt på gangene kun iklædt minimale trusser. Og så var der i øvrigt alment kaos. De blev derpå enige om at tage jobsamtalen i socialafdelingen i rådhusets anden ende.
Jeg har ikke selv set filmen – og trods det meget lokale islæt blev filmen ikke vist i Dragør Bio. Den blev mest vist som midnatsforestilling i provinsbiografer.
Jeg har senere talt med et par filmarbejdere, som var hyret ind til optagelserne. De omtalte arbejdet her som meget anderledes end ved andre film.
Dansk frisind eller indvandret intolerance
Nu skal byrådet behandle sagen om søbadet. Vil byrådets partier sætte de enkelte medlemmer helt fri i dette personlige emne, som de færreste partiprogrammer har taget højde for?
Det bliver spændende at følge.
Når det er besluttet, så venter den næste moralske sag. I Strandparkens afdeling 1 har et nyt flertal i afdelingsbestyrelsen vedtaget, at hunde ingen adgang har til områdets arealer og stier.
En ting er, at boligafdelingen har valgt at forbyde lejerne at holde hund i deres eget hjem. Det er meget udansk, men det er et internt problem for lejerne.
Men at forbyde borgere at gå med en hund i snor på en privat fællesvej? Det er ret usædvanligt. Og ulovligt.
Som tidligere formand for teknisk udvalg oplevede jeg det morads, som reglerne for private fællesveje giver. Og ikke mindst når hundeloven også kommer med ind i billedet.
Dertil er der kommunens regler for opsætning af skilte, som i Dragør er rimelig rigide i forhold til andre kommuner. Har Strandparkens afdelingsbestyrelse fået en klar forhåndsgodkendelse af skiltene? Foreligger den ikke, så vil jeg bede teknisk udvalgs formand, Nicolaj Bertel Riber, om straks at få Vej- og Gartnerafdelingen til at nedtage skiltene, indtil kommunen har taget stilling til opsætning, udformning og lovlighed.
Naturligvis skal hundeejere kunne gå på gader og veje med familiehunden. Vil Nicolaj Bertel Riber tage aktion nu?
Med venlig hilsen
Morten Dreyer