Indrømmet, da vi endelig fik indført affaldssortering i Dragør Gamle By og omegn, så var det en øjenåbner i forhold til, at vi som husholdning producerer enorme mængder af affald på daglig og ugentlig basis. Mængderne hober sig op på matriklen i forskellige spande, poser og sække.
Men er det den bedste miljømæssig sorteringsordning, vi har? Det tvivler jeg på!
Det er små huse og grunde, vi har i gamle by. Og vores smukke og smalle gader og stræder kærer vi os alle om, skal fremstå pæne, ryddelige og rene. Derfor undrer det mig en kende, hvem der fik den »geniale« idé – da affaldsordningen blev indført, at vores emballage, plast, kartonner, dåser – madrester og tre liters vindunke – »det skal da bare ud på vejen« – dage før affaldet afhentes.
Konsekvenserne af alt vores affald i gaderne er alvorlige og mange, mener jeg.
I den mere kuriøse ende er det personligt grænseoverskridende at følge med i, hvor meget vin naboen drikker. Eller om hvilken dåsemad, græsk yoghurt og havremælk, dem oppe af gaden har spist og drukket, siden der blev hentet plast sidst. Eller hvilken hundemad deres Sofus får til middag.
En anden konsekvens er mængden af affald. Vi bor to personer og to katte på adressen. Vi producerer overraskende meget affald, som skal bevares i hjemmet i fire uger. Med den almindelige husholdning, indkøb og pakker vi får tilsendt, så rækker en pose sjældent til den emballage, vi får samlet fra afhentning til afhentning. Det betyder, at vi enten sætter to poser ud, kører noget på genbrugsstationen eller lægger det til restaffald, hvilket vist ikke var meningen.
En tredje konsekvens er det æstetiske. Altså, hvem der fandt på at foreslå, at vi skal smide affald ud i vores bevaringsværdige historiske by, det går over min forstand! Det er pinligt for os, der bor her, når vi med jævne mellemrum ligner Syditalien, når der er generalstrejke og affaldet hober sig op. Og mellem afhentningerne, skal vi opbevare fire ugers affald i vores eget hjem. Det kan være et vanskeligt logistisk problem, ikke mindst for vores ældste og sårbare medborgere og pynter heller ikke just.
Og så kommer vi til rotterne. Den fjerde og mest alvorlige konsekvens er de rotter, affaldsordningen har ført med sig. Før vi fik den håbløse affaldsordning, havde jeg ikke set en levende rotte i Dragør Gamle By. Det har jeg fortsat ikke, heldigvis. Til gengæld har vores to ti år gamle katte Ali og Anker bragt cirka 20 døde rotter ind i vores hjem og stuegulv, efter ordningen blev indført.
Det blev rigtig slemt, da vi kom hjem fra ferie, hvor de tre dage eller nætter i træk leverede den ene rotte større end den anden – og to af dem spist, på nær hoved, lidt indvolde og hale.
Rottefængerne fra Tårnby Kommune, der stod to mand høj på vores trappe mindre end et minut efter, at jeg havde anmeldt Ali og Ankers flotte fangst, kunne »berolige« os med, at »I har ingen rotter!« Okay! De døde rotter i vores hjem er såkaldte overfladerotter, der fanges i gaderne og haverne rundt omkring. Det var da en lille trøst!
Der er tre grunde til, at antallet af rotter er eksploderet, fik jeg fortalt. Det ene er, at vores kloakker er mere end 100 år gamle, og de er faldet sammen mange steder. Den anden er, at når grundvandet stiger og ved skybrud, så søger rotterne op fra kloakkerne. For det tredje, så finder de føde i vores haver og i affaldet på gader og stræder. Vi har altså ikke rotter, men de lever lystigt i vores kvarter. For vores katte fanger de rotter, der søger føde dels i de haver, hvor man i god mening fodrer fugle. Men især når vores affald står på gaden, ofte i flere dage, hvis man er ude at rejse eller har glemt præcis hvilken dag, det skal ud.
Rotter søger primært føde om natten, hvor vores katte så slår de rotter, de møder på deres natlige vandringer i den Gamle By, ihjel.
Den nuværende affaldsordning er helt til rotterne. Sorteret affald kunne let og billigt fjernes bedre ved nogle få samlestationer til plast, emballage, metal, pap, papir og glas, som man har alle andre steder. På den måde var det kun organisk og restaffald, som renovationsbilerne skal hente. Men det kommer sikkert ikke til at ske! For selvom argumenterne imod den eksisterende ordning står i kø, er det som om, at politikerne er tonedøve overfor fakta.
Jeg spørger mig selv, hvorfor er det, at vores folkevalgte kommunalbestyrelse konsekvent vælger de dårligste og dyreste løsninger for os som borgere? Hvorfor, spørger jeg mig selv, nægter de at forstå, at alle deres elendige beslutninger har en pris? I stedet vælter politikerne omkostningerne for deres mange fejl over på os, der bor og driver forretning i kommunen? Hvem kender svarene?
Kære borgmester, du har flertal i kommunalbestyrelsen. Det ligger derfor lige til højrebenet at få en bedre og mere bæredygtig affaldsordning! Det ligger faktisk på den flade hånd, at du kan få besparelser og fornuft ind i det kommende budget med én simpel beslutning: Nemlig lad os få tre til fire affaldsstationer i udkanten af gamle by, og dermed skrotte den nuværende skraldeordning.
Fordelene ved denne løsning er blandt mange, at den frigiver meget plads og bekymringer hos os alle. Vi kan løbende komme af med vores affald og skrald til disse affaldsstationer.
Vores mange gæster og turister kan også benytte disse stationer, så det holder byen og havnen ren og ryddelig. En anden gevinst er, at i stedet for at skraldebilerne kører i vores smalle gader i tide og utide, kan stationerne tømmes efter behov. Det sparer os for meget kørsel og støj fra store lastbiler i vores bevaringsværdige by! Det letter tilgængeligheden for at komme af med alt vores affald – og derfor er sandsynligheden for, at vi sorterer mere affald korrekt større. De ugentlige tømninger af mad og restaffald skal dog naturligvis fortsætte som nu.
Den vigtigste gevinst ved affaldsstationer er, efter min mening, at vi fjerner skrald og madrester fra vores hjem, gader og stræder. På den måde fjerner vi også en del af fødekæden for rotterne, der ikke søger op for at finde mad, for derefter at blive spist af Ali og Anker.
Med venlig hilsen
Anne Grønlund