Da en dreng i Børnehuset Sølyst blev ramt i ansigtet af en pædagogisk assistent i maj 2024, blev episoden underrettet til Dragør Kommune samme dag, og den pågældende assistent stoppede i børnehaven dagen efter.
Alligevel gik der omkring et år, før kommunen politianmeldte sagen. I mellemtiden troede drengens forældre på baggrund af den information, de havde fået, at der var tale om et uheld.
Dragør Nyt har spurgt to eksperter, hvilken betydning det generelt kan have, når en mulig voldsepisode mod et barn ikke bliver håndteret og afklaret hurtigt. De udtaler sig ikke om den konkrete sag.
Beviser kan forsvinde
Lis Toft Madsen er socialfaglig konsulent i Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO, der blandt andet rådgiver kommuner om håndteringen af vold og overgreb mod børn og unge. Hun peger på, at tiden blandt andet kan få betydning for politiets muligheder for at undersøge sagen.
»Hvis barnet har mærker, eller hvis der på anden måde er noget, der kan ses på barnet, så forsvinder det jo ret hurtigt,« siger hun.
Det samme gælder eventuelle vidners erindring: Jo længere tid der går, desto sværere kan det være at huske præcist, hvad man så og hørte. Hvis politiet skal have en reel chance for at behandle en anmeldelse om vold, er det derfor ret afgørende for deres arbejde, at der ikke går alt for lang tid, før den politianmeldelse kommer afsted.
Hvis mistanken vurderes så alvorlig, at sagen skal politianmeldes, bør der derfor ikke gå lang tid.
»En anmeldelse skal helst falde samme dag eller inden for ganske få dage,« konkluderer Lis Toft Madsen.
Lang tid for et lille barn
Den lange sagsbehandlingstid kan også få betydning for barnet, fortæller Julia Schweitzer, der er voldsfaglig ekspert i Børns Vilkår.
»Et år er virkelig lang tid i et børneliv, særligt hvis vi taler om mindre børn. Jeg tænker, at det i hvert fald kan være meget vanskeligt for barnet at fortælle om den her episode og særligt detaljeret. Måske kan barnet slet ikke huske episoden mere. Omvendt bør man altid være opmærksom på, om det stadig fylder i barnet, så man ikke spørger detaljeret ind til noget, som barnet ikke har brug for,« siger hun.
Også en enkeltstående voldsepisode kan have betydning for et barn. Hvis der ikke bliver reageret, kan man risikere at efterlade barnet med en følelse af, at det, der er sket, er okay, og måske også at det er barnets egen skyld.
Barnet kan desuden efterfølgende være i alarmberedskab og være bange for, at det sker igen. Derfor er det ifølge Julia Schweitzer vigtigt, at de voksne omkring barnet reagerer og taler med barnet om det, der er sket.
»Det er rigtig vigtigt, at de voksne omkring barnet viser barnet, at det, der er sket, ikke er i orden, og at det aldrig er barnets egen skyld,« siger hun.
Forældrene skal klædes på
Også den information, forældrene får, kan have betydning for, hvordan de møder barnet, hvis det efterfølgende fortæller om episoden.
»Man har forskellige tilgange til sit barn som forælder alt efter hvad man har fået at vide, der er sket. Så det kan være ret afgørende, at man får en reel information om, hvad institutionen eller skolen ved om det, der er sket,« siger Lis Toft Madsen fra Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO.
Julia Schweitzer fra Børns Vilkår peger samtidig på, at forældrene selv kan være påvirkede og have brug for støtte. Mister de tilliden til institutionen, kan deres utryghed også smitte af på barnet.
»Hvis forældrene har mistet tilliden til daginstitutionen eller børnehaven, risikerer man også, at den utryghed, de har, smitter af på barnet. Så det er rigtig vigtigt, at man får hjulpet forældrene, så de bedst muligt kan støtte barnet i sådan en situation,« fortæller hun.
