Gennem medierne er jeg fulgt med i, hvorledes vort landbrug har et væsentligt ansvar for den herskende miljøforurening. Vi taler om forurening af grundvand og forurening af vandløb, der ender med at forurene vort omgivende hav, der således lider under, at mikrober uddør med konsekvenser hele vejen op gennem fødekæden lige fra fjordrejer til bornholmerlaks.
Når landbruget nu bliver pålagt ansvaret for, at sild og torsk ikke længere er fattigmandsspise, kan jeg ikke undlade at tænke på, at de sprøjtemidler, den enkelte landmand har anvendt, er godkendt af de ansvarshavende myndigheder, som følger den lovgivning, der er vedtaget på Christiansborg.
I den øverste ende af miljøfarlige stoffer er PFAS, som er per- og polyfluoralkylstoffer, der omfatter 12.000 forskellige kemiske forbindelser, som er svært nedbrydelige i naturen og kan ophobes i miljøet. Stoffet har man blandt andet tilsat vand til brandslukning, og lufthavnens brandvæsen har i flere år hygget sig med at lave brandøvelser lige op ad kommunegrænsen til Dragør! Spildevandet fra lufthavnen har man tidligere ledt ud i Møllebugten (hvor jeg spiser rejer fra) og i Sydstranden, hvor jeg bader. PFAS-stoffer er ikke længere i brandslukningsvand, men de kaldes også evighedsstoffer, så de er stadig i spildevandet.
Nu jeg nævner kemikalier, så er der op mod 2.900.000 husstande i Danmark. Jeg gætter på, at de alle bruger en eller anden form for afløbsrens. Afløbsrens er et kemikalieprodukt, som ingen andre end fabrikanten ved, hvad består af. Det kan være med eller uden kaustisk soda, men ingen af produkterne har en tilgængelig varedeklaration. På emballagen står der, at dersom man får det i øjnene, skal man skylle øjnene i flere minutter for ikke at blive blind, og får man det på huden, skal man søge læge.
Jeg tvivler på, at vore rensningsanlæg har nogen som helst mulighed for at forhindre disse kemikalier i at nå det vand, vore spisefisk lever i!
Da min mor gjorde rent i 30’erne og 40’erne, brugte hun vand, sæbe og en børste, og hun skyllede efter med rent vand.
Med venlig hilsen
Ole Storgaard