Der var afsat over 33 millioner kroner til det specialiserede område i Dragør Kommune i 2026, men det har vist sig ikke at være nok.
Allerede i april forventede man et merforbrug på 3,5 millioner kroner for dette år. Men det beløb er netop blevet opjusteret til næsten seks millioner kroner.
Det specialiserede børneområde er sin helt egen kategori i kommunens budget og skal som sådan ikke blandes sammen med den specialundervisning og de forebyggende indsatser, der ligger i Dragør-modellen. Den dækker over tunge sager, hvor børn og unge har brug for massiv hjælp. Pengene går for eksempel til rådgivning og sociale indsatser i forhold til børnene og deres familier, og anbringelser på opholdssteder, i plejefamilier eller på sikrede institutioner.
Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, er det meget svært at undgå ekstra udgifter.
»Det er et af de sværeste områder at budgetstyre – ikke kun i Dragør, men i hele landet. Udgifterne følger enkeltbørn med meget forskellige og til tider akutte behov, og få tunge sager kan rykke økonomien markant på kort tid,« siger han.
Uventede anbringelsesudgifter
Han forklarer, at de høje merudgifter i år skyldes nye enkeltsager med store anbringelsesudgifter – og derudover får kommunen heller ikke statslig refusion på alt det, man havde regnet med.
Da udvalget skulle behandle sagen her i august, havde forvaltningen lagt op til, at 1,1 million kroner af de ekstra penge til det specialiserede børneområde skulle tages fra en pulje, der er afsat til arbejdet med minimumsnormering i daginstitutionerne i kommunen. Men det forslag ønskede politikerne ikke at følge.
»Vi ville ikke skubbe presset fra specialområdet over på dagtilbuddene, og derfor fandt vi i stedet finansieringen som en selvstændig tillægsbevilling. For mig er det ansvarlig prioritering,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Et flertal bestående af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet vedtog således, at 3,9 af de 5,9 millioner ekstra kroner, der foreløbigt er behov for til de udsatte børn i 2026, findes i kommunens kassebeholdning.
Derudover vil man finde en million i et forventet mindreforbrug på flygtningeboliger og en million fra et finansielt beredskab til uforudsete udgifter på udvalgets område.
Store reserver vil koste på andre områder
Men hvorfor kan kommunen ikke blive bedre til at forudse udgifterne på det specialiserede børneområde? Og hvorfor kan man ikke bare putte rigeligt med penge i budgettet fra starten – i stedet for løbende at være nødt til at stoppe huller med penge andre steder fra?
»Vi skal budgettere realistisk efter det bedste faglige skøn – ikke lægge en stor buffer ind for en sikkerheds skyld. Ellers binder vi penge, som kunne være brugt på daginstitutioner, skoler eller ældre.,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Beslutningen om, hvordan merforbruget skal dækkes, skal endeligt behandles på kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 27. august.