Der har over en periode været arbejdet med en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Den er nu sendt i høring.
Formålet med den nye tildelingsmodel er, at skolerne i højere grad end tidligere skal kende og kunne styre deres egen økonomi og eget budget. Tildelingsmodellen skal give et samlet overblik over skolernes økonomi, så der sikres en grad af forudsigelighed i budgettet, og at der er sammenhæng mellem det tildelte budget og opgaven, der skal løses. Den skal desuden understøtte incitamenter til samarbejde om løsninger og deltagelsesmuligheder for alle.
Den nye tildelingsmodel er en såkaldt incitamentsmodel, hvor der betales en takst for hver elev, der visiteres til et specialtilbud. Skolelederne vil således kende den økonomiske konsekvens af at segregere en elev. Dette giver selvfølgelig skolerne et incitament til selv at inkludere udfordrede elever. Men er det nødvendigvis det bedste for alle elever og deres undervisningsmiljø og læring? Eller for lærernes arbejdsmiljø?
Dragørs skolevæsen er stadig blandt de billigste i landet. Og kommunen har allerede en meget høj inklusion af elever. Men hvor formålet med den nye tildelingsmodel er at sikre skolelederne et sikrere greb om økonomien på de enkelte skoler, kommer der ikke flere penge ind i Dragør-modellen. Det til trods for, at det i indeværende kalenderår har været nødvendigt for skolerne at finde penge på deres budgetter på baggrund af et øget forbrug på det specialiserede område. Dette har medført, at der er flere stillinger, der ikke er blevet genbesat. Noget der har kunnet mærkes på skolerne.
Og selv om der i det kommende budget ikke er lagt op til besparelser på skoleområdet, er der i høringsmaterialet til budgettet hele tre forslag til reduktioner – en reduktion i åbningstiden på skolebibliotekerne, ophør af afholdelse af lejrskoleophold og reduktion af udeskole. Alle tre ting, der vil få betydning for både elever og lærere på skolerne.
En reduktion i åbningstiden på skolebiblioteket vil betyde, at eleverne vil få mindre vejledning på de pædagogiske læringscentre, hvilket kan betyde en reduktion i personalet, da vejlederopgaverne så vil skulle varetages af lærerne i den almindelige undervisning. Det vil være en forringelse af det gode tilbud, som et skolebibliotek er for alle elever, med fagligt kompetente og dygtige vejledere med blik for elevernes behov og evner.
At ophøre med at gennemføre lejrskoleophold vil påvirke både elevernes faglige læring, sociale fællesskaber og elevernes personlige udvikling, da de ikke længere vil få de oplevelser uden for den daglige undervisning, som et lejrskoleophold ellers giver mulighed for. Oplevelser, der er med til at danne eleverne og skabe gode læringsforudsætninger for dem. Det vil derfor kunne påvirke elevernes trivsel og fællesskab i negativ retning, hvis lejrskoleophold ikke længere bliver en del af undervisningen.
At reducere udeskole vil betyde, at eleverne vil opleve, at lærerne ikke i samme høje grad vil kunne få hjælp til at undervise i udeskole, da den koordinerende understøttelse vil bortfalde. Det vil betyde, at elevernes trivsel, motivation, bevægelse og variation i skoledagen vil blive påvirket negativt. Det vil være trist, når man ved, at udeskole højner elevtrivslen og styrker elevernes motivation og læring, fordi undervisning i forskellige miljøer øger andelen af elever, der deltager aktivt i undervisningen. Desuden bevæger eleverne sig mere og får større kendskab til den lokale natur og det nære miljø og samfund, når de deltager i udeskole. En reduktion af udeskole vil også betyde en reduktion i antallet af stillinger, da man dels ikke længere vil have en kommunal udeskole-koordinator, og dels at der ikke længere ville skulle være det samme antal vejledertimer på de enkelte skoler – noget, der ellers er med til at understøtte lærere og elever med kompetent vejledning af høj og målrettet kvalitet.
Og ja, det er lige nu kun forslag i R-skemaer (spareforslag i budgetmaterialet), men det udgør alligevel 3.361.000 kroner – et beløb der svarer til det beløb, der før sommerferien skulle findes på skolernes budget for indeværende kalenderår på grund en uforudset vækst på det specialiserede område. Altså bliver disse R-skemaer også et sted at pege hen, hvis der skulle opstå en lignende situation i fremtiden.
Alt dette til trods for at, budgettet lige nu ikke rammer den serviceramme, som økonomiaftalen mellem Dragør Kommune og Kommunernes Landsforening ellers giver mulighed for – faktisk er der over 17 millioner kroner til, at man rammer loftet. Regeringen har også både hævet serviceloftet med 3,3 milliarder kroner på nationalt plan og sendt det samme beløb med ud til kommunerne via bloktilskuddet. Dragør Kommune har også fået deres andel af disse penge.
Så ja, den nye tildelingsmodel skal give skolelederne bedre mulighed for at styre deres skolers økonomi, men når der ikke kommer flere penge skolernes vej, så er risikoen for, at der senere skal findes penge indenfor rammen en reel risiko, når man ser på, hvordan det specialiserede områdes udvikling udhuler almenområdet både i Dragør Kommune og i hele landet.
Dragør kommune står altså overfor en beslutning. Ønsker man at styrke eleverne og folkeskolen eller ej.
Med venlig hilsen
Christine Olsen