Det er nu omkring ti år siden, at vi i Dragør for alvor erkendte behovet for en bedre beskyttelse mod stormflod og fremtidige havstigninger. Siden er der brugt betydelige ressourcer på undersøgelser og forskellige forslag til klimasikring af kommunen.
På Dragør Nord er vi gennem årene blevet præsenteret for flere forslag til både ydre og indre digeløsninger, udarbejdet af blandt andre COWI og Arkitema.
For at få et klart billede af, hvad beboerne på Nord ønskede, bad Nordstrandsforeningen grundejerne om skriftligt at tilkendegive deres foretrukne løsning. Omkring 300 skrev under – og opbakningen var entydig:
Et kystnært, indre dige med så lav en højde som muligt, men naturligvis dimensioneret til det vedtagne beskyttelsesniveau. Samtidig skal løsningen kunne håndtere skybrud og overfladevand fra baglandet.
Det er den løsning, Nordstrandsforeningen siden har arbejdet for.
Tre forskellige spor
Gennem de senere år har der grundlæggende været arbejdet med tre forskellige løsninger for den nordlige del af Dragør.
Det første var et fælles projekt mellem staten og kommunen, hvor én samlet løsning både skulle beskytte Dragør og statens kritiske infrastruktur. Der er brugt meget tid og mange ressourcer på dette spor, og det har efter vores opfattelse været en væsentlig årsag til forsinkelserne i den lokale klimasikring.
Det projekt er nu ude af billedet. Staten har valgt at arbejde videre med sin egen beskyttelse af den kritiske infrastruktur. Det giver god mening, fordi statens og kommunens behov grundlæggende er forskellige. Staten arbejder med ekstremt høje sikringsniveauer for kritisk infrastruktur, mens den kommunale beskyttelse tager udgangspunkt i et helt andet risikoniveau.
Det andet spor er det fremskudte dige, som kommunen aktuelt anbefaler på Nord – fra lufthavnshalvøen til Nordre Mole.
Det tredje er et kystnært dige, som tager udgangspunkt i vores eksisterende kyst og dige. Det er denne løsning, Nordstrandsforeningen ønsker.
Hvad får vi ud af et fremskudt dige?
Det er det spørgsmål, vi mener bør fylde langt mere i den offentlige debat.
Et fremskudt dige bliver en meget dyr løsning, og vi har svært ved at se, hvilke fordele den giver Nordstranden, som ikke kan opnås med en kystnær løsning.
Til gengæld er ulemperne meget konkrete. Vi risikerer at miste en væsentlig del af den direkte kontakt til Øresund, som er en af Nordstrandens største herlighedsværdier. Badebroerne og livet omkring dem påvirkes, og de mange maritime foreninger i Madsens Krog får ikke længere den samme frie adgang til Øresund.
Bag et fremskudt dige opstår samtidig en lagune. Det rejser en række spørgsmål om vandudskiftning, vandkvalitet, tilgroning og ophobning af tang. Med den meget lave vanddybde er vi bekymrede for, hvordan lagunen vil udvikle sig over tid – og dermed også for risikoen for lugtgener.
Dertil kommer spørgsmålet om de stoffer, der udledes fra lufthavnsområdet, og hvordan disse vil påvirke vandmiljøet i en fremtidig lagune.
Det er problemstillinger, vi mener skal være grundigt belyst, før der træffes beslutning om at skabe en permanent lagune langs Nordstranden.
Er et fremskudt dige mere adaptivt?
Et af argumenterne for den fremskudte løsning har været, at den skulle være mere adaptiv – altså lettere at tilpasse fremtidige havstigninger.
Det billede kan vi ikke genkende fra den rådgivning, vi har fået.
Et kystnært dige kan også konstrueres adaptivt og forhøjes i takt med de faktiske havstigninger.
Der har desuden været peget på muligheden for at uddybe en kommende lagune. Det finder vi svært at se som en realistisk løsning uden først at kende både de miljømæssige muligheder og de meget betydelige økonomiske konsekvenser.
Kan et kystnært dige gøres endnu bedre?
Nordstrandsforeningen har hele tiden ønsket at undersøge netop dette.
Vi har ved flere lejligheder spurgt kommunen, om der kunne udarbejdes et alternativ til det traditionelle kystnære dige – en løsning, hvor en anderledes udformet forstrand reducerer bølgernes energi og dermed også behovet for et højt dige.
Kommunen har ikke ønsket at gå videre med denne undersøgelse med henvisning til de allerede udarbejdede COWI-forslag.
Derfor besluttede vi at gøre det selv. Nordstrandsforeningen engagerede arkitekt Dan Hasløv og Hasløv & Kjærsgaard til at undersøge mulighederne. Og resultatet er interessant.
Fra cirka 2,7 til 2 meter
Det eksisterende dige er i dag omkring 1,65 meter højt. I den traditionelle kystnære løsning arbejdes der med en højde på omkring kote 2,7.
Dan Hasløvs forslag angriber problemet på en anden måde. I stedet for blot at bygge diget højere etableres en bredere og svagt skrånende forstrand – en slags strandeng – som får bølgerne til at bryde og miste energi, inden de når selve diget. Dermed reduceres bølgepåvirkningen, og Hasløv & Kjærsgaard vurderer, at den nødvendige langsigtede sikringshøjde kan reduceres til omkring kote 2,0. Det er en forskel på cirka 70 centimeter. På et fladt og åbent område som Nordstranden er 70 centimeter en meget væsentlig forskel.
Samtidig er løsningen adaptiv. Den kan etableres i etaper og senere forhøjes, hvis de faktiske havstigninger gør det nødvendigt. For os handler det derfor ikke om at vælge en dårligere beskyttelse for at få et lavere dige. Det handler om at reducere bølgernes påvirkning, så den nødvendige beskyttelse kan opnås med et mindre indgribende dige.
Forslaget skal dokumenteres færdigt
Vi har omkring 300 underskrifter fra grundejere, som ønsker en kystnær løsning. Desværre er det kun omkring en tredjedel af disse grundejere, der i dag betaler kontingent til Nordstrandsforeningen.
Bestyrelsen har brugt foreningens resterende økonomiske midler på at få udarbejdet det alternative forslag.
Næste skridt er at få projektet færdigbearbejdet og dokumenteret, så vi kan vise, at løsningen opfylder de nødvendige krav til beskyttelse mod den dimensionerende stormflod – samtidig med at Nordstrandens natur, udsigt, bade- og sejlliv bevares bedst muligt.
Generalforsamlingen 1. oktober
Forslaget bliver fremlagt på Nordstrandsforeningens generalforsamling torsdag den 1. oktober klokken 19 på Dragør Skole.
Alle beboere på Nord er velkomne, men man skal være medlem og have betalt kontingent for at have stemmeret.
Vi ved endnu ikke, hvordan den økonomiske byrde ved den kommende klimasikring bliver fordelt. Men vi ved, at de beslutninger, der træffes nu, kan få stor betydning for både vores økonomi og for, hvordan Nordstranden kommer til at se ud mange år frem. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt engagerer sig.
Hvis du er blandt de omkring 300, der har skrevet under på ønsket om et kystnært dige, håber vi også, at du vil være med til at gøre det muligt at arbejde for det.
Med venlig hilsen
Annette Gormsen m.fl.
Nordstrandsforeningens bestyrelse